ARBEJDERMUSEET åbner ny fotoudstilling "Spor i Amazonas" af fotograf Mike Kollöffel

logo4

Pressemeddelelse

20. november 2012

ARBEJDERMUSEET  åbner ny fotoudstilling
"Spor i Amazonas" af fotograf Mike Kollöffel

Fotoudstillingen "Spor i Amazonas" fører os ad "Via Auca" – "De Vildes Vej" ind i Yasuní Nationalpark og gennem huaorani-indianernes territorium i Ecuadors regnskov.  

Her mellem floderne Napo og Curaray vidner skoven og de historiske vandrestier om et folk, der har overlevet ved at flytte sig: I løbet af et halvt århundrede har huaorani-indianere lært at forene livet som jægere og samlere med en eksistens på kanten af industrisamfundet. De har fundet nye jagtmarker blandt olieselskaberne og statslige skovprogrammer.

Fotoudstillingen portrætterer krigerne og jægerne, som er født inden den første kontakt til missionærer i 1955 og de nye generationer af huaorani, der er blevet bofaste og er vokset op i skyggen af kampen om regnskovens ressourcer.

Udstillingen skildrer liv og identitet i en regnskov, hvor jagten på råstoffer betyder, at skovens oprindelige folk hele tiden må finde nye veje for at overleve.

Fotograf Mike Kollöffel har lavet denne fotoudstilling på baggrund af rejser i Ecuadors Amazonas-område i 2011 og 2012. Udstillingen "Spor i Amazonas" er støttet af Udenrigsministeriets oplysningsbevilling under DANIDA.

"Spor i Amazonas" kan ses på ARBEJDERMUSEET 1. december 2012 - 27. januar 2013.

Om fotografen:
Mike Kollöffel er freelance fotograf. Arbejder som stillfotograf på TV- og filmproduktioner og med fotoreportager for humanitære organisationer, fagblade og egne projekter. Har udgivet flere bøger og produceret udstillinger og kampagner om oprindelige folks rettigheder i Guatemala, Peru, Ecuador og Bolivia.

Pressefotos kan downloades på ARBEJDERMUSEETS hjemmeside.
Pressefotos bedes krediteret fotograf Mike Kollöffel.

En invitation til åbningen af udstillingen er vedhæftet.

 

Kontakt til fotografen: 21 44 17 39 eller mail
www.mikekolloeffel.com

For yderligere information kontakt samlingsinspektør Thomas Meldgaard, 21 65 79 08,


 
Er du ikke længere interesseret i at modtage vores Pressemeddelelser?
Vedhæftninger
invitation.pdf

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies