Hitlisten – de mest efterspurgte plakater
af Dorte Ellesøe Hansen
På afsatsen ved trappen ned til udstillingen hænger syv tilsyneladende meget forskellige plakater. Hver for sig illustrerer de sider af efterkrigstiden politiske historie i Danmark, men set under ét har de noget ganske særligt tilfælles.  De er med tiden blevet samlingens mest benyttede og bedst kendte plakater, efterspurgt af billedredaktører som illustrationer til bøger, tidsskrifter og aviser.
Socialdemokratiet gik til valg i 1960 under parolen "Gør gode tider bedre" og netop plakaten med den pæne familie foran TV er i tidens løb gået hen og blevet selve symbolet på velfærdsstaten.
Kvinden med de mange arme, de mange gøremål gik til gengæld rent hjem hos samtidens arbejderkvinder. Egentlig var denne plakat et oplæg til overenskomsterne i foråret 1973, men tegningen blev så populær, at Kvindeligt Arbejderforbund genbrugte den på senere plakater, pjecer og forskelligt merchandise.
Holger K. Nielsen var formand for SF, da Danmark skulle til folkeafstemning om Maastricht-traktaten 1992. En fiffig partifælle opfandt det mundrette slogan ”Holger og konen siger nej til unionen” og plakaten blev straks folkeeje. I dag udtrykker den hele uenigheden blandt politikere og befolkning om hvorvidt et tættere EU-samarbejde grundlæggende var godt eller dårligt for landet – nej, ja og ”fire forbehold”.

Danmark blev også ”allieret med forbehold” i forsvarspolitisk sammenhæng. Plakaten er fra folketingsvalget 1964, hvor vi officielt gik imod atomvåben på dansk jord. Alligevel havde USA stiltiende fået tilladelse til at opstille atomare våben i Grønland.
”Slangebøssen” er blevet symbol på klassekamp, gadens parlament og på de moderne protestpartier, som opstod på venstrefløjen.  Partiet Venstresocialisternes leg med stemmesedlens bogstav var ny og provokerende. Plakaten stammer nok fra begyndelsen af 1980’erne, men motivet var blevet brugt helt tilbage fra 1973.
Folketingsvalget i 1966 blev også kaldt ”Kildeskattevalget”. En gennemgribende skattereform blev efterfølgende gennemført i foråret 1967 og igangsat fra 1969/70. Det blev ikke valgets store tema, der gjorde den lille plakat så berømt, men en veltilrettelagt aviskampagne. At føre valgkamp med en gammel skraldespand som blikfang var dristigt, og plakaten står stadig klart i folks erindring.
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom lavede plakaten med Anker Jørgensen som James Bond til folketingsvalget i 1987. Filmtemaet var nyt og sjovt, og plakaten blev straks meget populær. Medvirkende hertil var også, at de unge fik en sag om ophavsret på halsen, en sag som dog endte med forlig. Anker signerede i øvrigt flittigt plakater under valgkampen.
Samlingens allermest populære plakat ”Stauning eller Kaos” hænger ikke blandt disse syv mest efterspurgte. Den berømte plakat må ses nede i udstillingen, hvor den har fået sin egen plads.