Drop de dyre løjper i vinterferien og sus en tur ned ad mindernes allé. På Arbejdermuseet behøver ingen i familien kede sig, for her er udstillinger og aktiviteter for både børn, unge og voksne.
Børnene først
Vinterferien er først og fremmest børnenes pusterum. På Børnenes Arbejdermuseum kan deprøve at arbejde som bybud i købmandsbutikken, sortere flasker på bryggeriet eller betjene skrivemaskinen på fagforeningskontoret.
Børnene kan også deltage i billedskattejagten rundt på hele museet. Skulle der pludselig opstå et skolesavn, kan de besøge den gamle skolestue. Her kan man lave sin egen kludedukke.
Unge stemmer
Er storesøster og –bror ikke til at trække med på museum? Måske hjælper det at fortælle dem om særudstillingen Uhørt Ungdom! I udstillingen kan de unge blandt andet holde en tale eller gå tur i en skov af meninger for eller imod 16-års-valgret.
Børnene og de unge kan også gå på fanefabrikken og lave deres helt egen personlige fane. Brug stofudklip, stempler, maling og serigrafi til at vise hvad du synes er vigtigt at kæmpe for. Fanefabrikken er udviklet af billedkunstner Kasper Lynge Jensen i samarbejde med Arbejdermuseet.
I kaffebaren fra 1950’erne kan du få kiksekage og kaffe med og uden kaffeerstatningen Rich’s. Det’ god (ferie)stemning!
Alle dage 10-16 – onsdag 10-19.
Læs mere om vinterferie-aktiviteterne på Arbejdermuseet her og om fanefabrikken her.
Folkebanko
Vi lukker dørene op for endnu en omgang banko i vores smukke festsal, som vi arrangerer sammen med Venligboerne.
Vi kører igennem på vanlig manér med 1 række, 2 rækker og afslutter med pladen fuld. Vi spiller 4 spil, så der er store chancer for at få fingrene i en af vores lækre præmier. Kom og vær med!
Onsdag d. 17. februar kl. 17-19. Køb din billet her.
Bryd tavsheden
Kom med til åbningen af pop-up-udstillingen Bryd Tavsheden, som er lavet i samarbejde med unge fra Børn, Unge og Sorg. Udstillingen indeholder personlige fortællinger fra unge, som har mistet deres mor eller far. Med udstillingen er de unge med til at bryde tavsheden om, hvordan det er at leve med sorgen og savnet til en forælder, samtidig med at hverdagen buldrer videre.
Åbningen foregår på Arbejdermuseet onsdag d. 2. marts kl. 16-18.
Læs mere om udstillingen her.
|