|
 Da det industrialiserede betonbyggeri i 1960´erne tager fart med hurtigt elementbyggeri går tingene måske for hurtigt. Omkostningerne ved at bygge i beton viser sig i jævn takt i 1980´erne. Det viser sig, at der er store omkostninger forbundet med det hurtige byggeri, da det kun har en generel holdbarhed på 15-20 år.
De store planbyggerier
I STARTEN AF 1960´erne er ideen om etagetypehusene er radikal, fordi den er landsdækkende, og den kommer tæt på de idealforestillinger, som man har i Boligministeriet om montagebyggeri. Afdelingsarkitekt i ministeriet, Marius Kjeldsen taler og skriver engageret for stordrift og industrialisering i boligbyggeriet. Samtidig udtaler han i et interview i Boligen i 1963: "Vi er ikke længere i nogen nødsituation her i landet, og derfor er der ingen undskyldning for, at man ikke skulle have råd til at bygge tidssvarende boliger."
KJELDSEN - OG MANGE andre med ham - ser i sig selv ikke nogen fare for boligens kvalitet ved det industrialiserede byggeri. Rationelt stordrift med montagebyggeri bliver da også praktiseret i en række bebyggelser i de større byer gennem 1960´erne, og i mange indgår ordet "planen" i navnet: Ballerup-, Gellerup-, Gullestrup-, Urban-, Ishøjplanen osv. Systemtænkning, prognoser og planlægning er noget helt selvfølgeligt i denne periode. Ballerupplanen er den tidligste. I de storplaner, der er omtalt overfor, er målsætningen først og fremmest koncentreret om den rationelle byggeproces.
MEN I SAMME periode er der andre store planer, der tager udgangspunkt i det byplanmæssige og dermed i boligkvaliteten i bred forstand. Det klareste eksempel er resultatet af den konkurrence, som i 1965 bliver udskrevet om en helt ny bydel på den bare mark ved Gullestrup nord for Herning. Vinderforslaget er en original blanding af middelalderligt skarpe bygrænser og moderne trafiktænkning. Desuden er planen meget følsomt bygget ind i det vestjyske landskab.
Betonskadeproblemer
DET FØRSTE BETONBYGGERI slippes løs i boligsektoren i 1936. Byggemyndighederne er tøvende og ikke rigtig trygge ved det nye materiale. Men samtidig indløber der stadig flere meldinger fra det store udland om betonens byggetekniske velsignelser. I de første byggerier, holder man sig til trapper af beton, nogle gange endda med altaner og karnapper støbt i beton. Med stor kraft kommer betonen ind på den danske byggescene i 1946-47 da der bygges med etageadskillelser udført i jernbeton.
MEN DA DET industrialiserede betonbyggeri i 1960´erne tager fart med hurtigt elementbyggeri går tingene måske for hurtigt. Omkostningerne ved at bygge i beton viser sig i jævn takt i 1980´erne. Det viser sig, at der er store omkostninger forbundet med det hurtige byggeri, da det kun har en generel holdbarhed på 15-20 år. Milestedet, Gellerup- og Gullestrupplanerne, etagetypehusene og mange flere skal igennem omfattende istandsættelser - i flere tilfælde umiddelbart før der sker sammenbrud i konstruktionerne.
PRISEN FOR renoveringerne er ofte den samme som i sin tid kostede at opføre byggerierne, og tanken om at rive husene ned i stedet for at sætte dem i stand bliver også diskuteret. En af de største renoveringssager er "Tagsagen i Albertslund", der er skelsættende i dansk boligpolitik, fordi den tvinger myndighederne til at tage et ansvar. I 1974 viser det sig, at de flade tage er utætte, og at der er opstået svamp i konstruktionerne. Bebyggelsen bliver derpå renoveret for 250 millioner kr.
Ghettodannelser
I 1970´ERNE OPSTÅR der ghettodannelser, hvor enkelte byer eller boligkomplekser oplever, at beboere på overførselsindkomst antalsmæssigt dominerer som lejere. Der opstår sociale ghettoer. Et eksempel er Brøndby Strand. Ud af de 8000 indbyggere har 40% i 1996 en anden etnisk baggrund end danskere. Og koncentrationen af flygtninge og indvandrere fortsætter i de socialt belastede områder. Dette påvirker i høj grad kommunens økonomi. Da den økonomiske evne hos til- og fraflytterne er meget skæv. Fraflytterne tjener mere end gennemsnittet af beboerne, og tilflytterne tjener mindre.
SÅLEDES ER bruttoindkomsten for tilflyttere til området 12% lavere end boligområdets gennemsnitlige indkomst. Indkomsten for fraflyttere i boligområdet er 23% højere end boligområdets gennemsnitlige brutto-indkomst i 1996. Brøndby Strand er præget af en høj andel af beboere som ikke er i arbejde. Samlet er 72,9% af alle beboere i den arbejdsdygtige alder ikke i arbejde. Af dem hæver 30% dagpenge, 25% er på kontanthjælp og revalidering, mens førtidspensionister udgør 15% af kvarterets beboere. Den socialdemokratiske regering forsøger i 1996 uden held at vende denne udvikling.
REGERINGEN LAVER en ghettopakke med huslejenedsættelser og renovering af de mest udslidte boligkvarterer som sammen med en styrkelse af det sociale netværk skal lokke danskerne med en bedre indkomst til at bo i disse boligkvarterer. De massive huslejenedsættelser skal gøre det attraktivt for en almindelig lønmodtagerfamilie at fravælge rækkehuse eller parcelhuse til fordel for en lejlighed i et stort planbyggeri. Det lykkedes ikke. Udviklingen bliver ikke vendt.
Sociale problemer
I NOGEN AF de store almennyttige boligbebyggelser er der store sociale problemer. I mange af boligområderne er der sket en koncentration af grupper med sociale problemer. Befolkningssammensætningen skyldes delvist en direkte kommunal anvisning. Men i lige så høj grad, at det almennyttige udlejningsbyggeri er den eneste bomulighed for folk, der ikke kan klare ejerboligmarkedets økonomiske krav.
SAMTIDIG HAR boligselskaberne i en lang periode haft udlejningsproblemer i de store bebyggelser. Disse forhold medfører, at det er meget vanskeligt at få etableret en stabil beboergruppe i bebyggelserne. Oprindeligt er tanken med disse bebyggelser, at de skal fungere som sovesteder og som opholds- og rekreative steder i den frie tid. Virkelighedn bliver, at for de mange arbejdsløse beboere bliver det rammen om hele livet.
EN SOCIAL OND cirkel går i gang, hvor vold og hærværk i varieret omfang hører til dagens orden, hvilket yderligere gør det svært at rekruttere socialt velfungerende og økonomisk stærkere beboere.
|
Fra baggård til beton 
