Krig og medier - (Udskoling)

Beskrivelse

Borgerkrig - Hvad er det for mekanismer, der kan få venner, naboer og familiemedlemmer til at vende hinanden ryggen og blive ærkefjender? Og hvilken rolle spiller mediernes dækning i denne sammenhæng?

Undervisningsforløbet tager afsæt i udstillingen om den finske borgerkrig, der med sine to fløje: socialdemokrater på den ene side og borgerlige på den anden, beskriver de voldsomme hændelser og konsekvenser ved en borgerkrig.

Eleverne skal arbejde med kilderne i udstillingen og derigennem selv danne meninger og holdninger til krigens fløje og mediernes dækning.

Fælles Mål II, trinmål forløbet understøtter

Historie

• Give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer
• Kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor
• Søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi

Samfundsfag

• Give eksempler på brug af politisk retorik i den offentlige debat og forklare, hvordan politiske nyheder kan påvirke den politiske proces
• Anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter

Varighed: Ca. 90 min.
Pris: 300 Kr.
Klassetrin: 8.-10. klasse
Periode: 17. september - 17. december 2010

Lærervejledning

Inden forløbet på Arbejdermuseet
Da den Finske Borgerkrig for de fleste er en ukendt historisk begivenhed, kan det være en god ide, hvis du lader eleverne arbejde med PDF - materialet inden besøget på museet.

Materialet er tænkt som en appetitvækker til eleverne, og de får derfor både mulighed for at stifte bekendtskab med temaet medier og krig, og de får en kort introduktion til det historiske emneområde, den Finske Borgerkrig.
Målet med materialet er således, at klæde eleverne fagligt på til udstillingen, således at de i undervisningsforløbet, vil kunne deltage aktivt i dialogen om de problemstillinger der er særlige for den Finske Borgerkrig, og som gør sig gældende i mediernes dækning af krig.

Til PDF - materialet er der udarbejdet arbejdsspørgsmål til eleverne. De varierer fra helt tekstnære spørgsmål til afklaring af begreber og til spørgsmål af mere vurderende og diskuterende karakter.
Disse spørgsmål kan du lade eleverne svare på to og to.

Kildekritik og billedanalyse
I forløbet skal eleverne arbejde med kilder og billedanalyse, både med genstande, tekst, fotos og film. For at klæde eleverne fagligt på til denne opgave kan du lade dem læse nedenstående guider igennem, og evt. lade dem løse en af de tilhørende opgaver. Du kan også blot lade dem læse guiderne igennem og fortælle dem, at de skal bruge dem i besøget.

•    Kildekritikkens ordbog
•    Hvordan læser man et historisk billede?
•    Hvordan læser man et fotografi som en historisk kilde

Efter forløbet på Arbejdermuseet

Historisk billedanalyse
Med udgangspunkt i billedanalyseguiden skal eleverne nu arbejde med udvalgte fotos fra udstillingen. Vær opmærksom på, at billedanalyseguiden (”Hvordan læser man et billede?”) både kan bruges til at analysere historiske malerier og fotos.

Men da der i udstillingen kun er medtaget historiske fotos, er der derfor også lavet en guide, der hedder "Hvordan læser man et fotografi som en historisk kilde?"
Lad eleverne gå sammen to og to. De skal vælge et billede, de vil analysere og kan bruge "Hvordan læser man et fotografi som en historisk kilde?". Efterfølgende går de sammen med en anden gruppe og fremlægger for dem.

Fælles opsamling:
Hvad har I talt om i grupperne? Og hvordan kan det enkelte billede bruges som historisk kilde?

Virkelighedens billeder
Fotografierne i udstillingen på museet er barske og viser krigen fra alle dens sider. Men hvornår er et krigs billede for barsk at bringe i medierne?
Med udgangspunkt i artiklen "Virkelighedens billeder" af journalist Christina Ove Holm
(http://www.aiu.dk/AiU/application.do?command=getDocument&documentId=CD44DE5F5CF278E6C12570BB004C7A3F)
Skal eleverne forholde sig til spørgsmålet:
Hvornår er et billede uetisk at bringe?
Hvilke argumenter bruger Ekstra Bladet, når det argumenterer for at bringe et billede af en hårdt såret pige? Og hvilke argumenter bruger Politiken for ikke at bringe billedet?

Lad eleverne diskutere spørgsmålet med afsæt i argumenterne i artiklen.

{/tab]