Udskriv

Mission

Institutionens opgave er - ud fra historiske, kulturhistoriske og kunsthistoriske perspektiver at indsamle, bevare, forske i og formidle såvel arbejderklassens liv som arbejderbevægelsens virke i alle dens forgreninger.

Med en bredt anlagt forskning som grundlag skal institutionen indsamle genstande, herunder hverdagsgenstande, kunstværker, arkivalier, fotos samt andre former for dokumentation, som gennem udstillinger,  publikationer og anden formidling kan vise arbejderbevægelsens historie, arbejdernes levevilkår, herunder dagligliv, boligforhold, arbejdsforhold og organisationsforhold, organisationernes virke og historie samt andre sider af arbejderklassens liv, således at der skabes et alsidigt og dækkende billede af arbejdernes og deres organisationers forhold op til nutiden.

Museet er landsdækkende specialmuseum for arbejderhistorie og arbejderkultur. Arkivet er landsdækkende arkiv for organisationer og personer i dansk arbejderbevægelse. Biblioteket er forskningsbibliotek for dansk og udenlandsk litteratur om arbejderbevægelsen og arbejderklassen.

Samlinger og viden  stilles til rådighed for offentligheden, og institutionen bidrager gennem udstillinger, udlån og forskning til at udbrede kend¬skabet til såvel den nationale arbejderhistorie som den nationale og internationale arbejderbevægelses historie.

(Afskrift af Vedtægternes formålsparagraf - § 2)

 

Vision

Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv skaber samlinger og viden, der gør os klogere på os selv og vores fælles historie, både nu og i fremtiden. Gennem alsidig, vedkommende og debatskabende formidling sættes nutiden i perspektiv.

Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv arbejder ud fra sloganet "Hjem til din historie".

 Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv prioriterer:

-    formidling, der har øje for de små historier i den store – og omvendt
-    mod til at gå ad både gamle og nye veje
-    at have og være i dialog
-    at se arbejdet med forskning, formidling og samling i sammenhæng
-    at gå på tværs – af fagligheder, institutions- og landegrænser

Vedtaget af bestyrelsen den 19. april 2013

Forsknings - Indsamlings- og Formidlingsstrategi 2013-2016

icon FIF-strategi 2013-2016

 

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies