Skoleelever sætter asylpolitik på dagsorden

abm logo

Pressemeddelelse

Skoleelever sætter asylpolitik på dagsorden

"Unge stemmer" er et nyoprettet valgfag på Arbejdermuseet, der bruger historien til at råbe op

27. og 28. april går elever fra 7. 8. og 9. klasse fra seks københavnske folkeskoler på gaden for at sætte spot på asylansøgere, retten til at være forskellig, økonomisk uvidenhed og unges kropsidealer.
Det er kulminationen på to måneders valgfagsforløb, hvor eleverne har byttet de vante klasselokaler ud med Arbejdermuseets historiske rammer og fået undervisning i demokrati og kreativ aktivisme. Eleverne har lært om, hvordan unge før dem har brugt deres stemme og kæmpet for at skabe samfundsforandringer. Den historiske viden har inspireret eleverne til at pege på en række samfundsproblemer, som de vil debattere og ændre. Sammen med projektværkstedet KraftWerket har eleverne idégeneret, udviklet og produceret deres egne kampagner, som de nu lancerer.


ungestemmer-91-237ungestemmer-47-pm


Museet som alternativt læringsrum
Målet for valgfaget ”Unge stemmer” er at udvikle et koncept og en metode, der understøtter folkeskolereformens krav om den åbne skole, hvor grundskolen skal indgå i forpligtende samarbejder med blandt andet museer og kulturinstitutioner. Projektet skal være med til at inspirere til nye former for længerevarende samarbejder, der sikrer størst muligt læringsudbytte.

Projektleder for "Unge stemmer" og undervisningsansvarlig i Skoletjenesten Ane Riis forklarer:
"Vi håber, at valgfaget kan blive et læringsrum, hvor eleverne får styrket deres demokratiske selvtillid, så de mærker en øget tro på, at deres stemme er vigtig i samfundsdebatten. Og så er det et fokus for os, at det de lærer i det eksterne læringsrum kan skabe værdi for andre, når de bringer de nye kompetencer med sig tilbage i klasserummet".

Projektets erfaringer skal udvikles til et valgfagskoncept, der de kommende år kan tilbydes som et fast undervisningstilbud i skoletjenesten på Arbejdermuseet og på andre kulturinstitutioner.

Unge vil skabe debat
Thea Henriksen fra 9. klasse på Langelinie Skole meldte sig til valgfaget 'Unge stemmer', fordi hun gerne ville blive bedre til at debattere. Nu har hun sammen med Therese Thacker og Laura Eriksen udviklet en kampagne om asyl, for at debattere livet som asylansøger i Danmark.

Thea forklarer:
"Vi ønsker at sætte fokus på solidaritet med asylansøgere i Danmark. De skal føle sig velkommen her. Så kom og fortæl din mening, og deltag i debatten. Vi serverer kaffe og kage. "

Støt de unges sag
27. april kl. 18-20: 'Samtalesalon om asylansøgere' Arbejdermuseet, Rømersgade 22, København K.
27.-28. april kl. 10-12: 'Unge og økonomi' Randersgadeskole og Videnshus Skole.
28. april kl. 12-17: 'Unges kropsidealer' ved Rundetårn.
28. april kl. 15-18: 'Forskellighed er en ret' ved Storkespringvandet.

Download billederne i høj opløsning:

icon Unge Stemmer - 01    icon Unge Stemmer - 02

Se mere på www.arbejdermuseet.dk
Pressekontakt: Maj Laasholdt, telefon: 20 87 52 17

 - - -
Ikke længere interesseret?

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies