To malere, to landsdele og to generationer mødes på udstillingen Hinsides horisonten. Niels Lergaard (1893-1982), for hvem Bornholm spillede en særlig rolle, og Poul Anker Bech (1942-2009), der var tæt forbundet med Vendsyssel. De to kunstnere var begge aktive i en landsdel, hvor havet spiller en dominerende rolle. Fælles for dem er desuden, at de i landskabsmaleriet stræbte efter at udtrykke noget fundamentalt om selve den menneskelige eksistens, og at de begge var optaget af det menneskeskabte, tidsbestemte og forgængelige miljø over for universets overvældende storhed og konstans.

Men der er også en anden, mere direkte sammenhæng. Lergaard var en kort overgang lærer for  Poul Anker Bech på Det Jyske Kunstskademi, og at eleven var optaget at lærerens kunst, fremgår tydeligt både af tidlige arbejder og af en række sene værker, hvor han direkte kommenterer og citerer Lergaards malerier.

Udstillingen giver rig mulighed for at finde spor af Lergaard hos Poul Anker Bech, for der er ingen tvivl om, at Bech aldrig blev færdig med Lergaard. Han var en inspiration, men han var også en sten i skoen. Når det giver mening at vise de to kunstnere på en dialog-udstilling, skyldes det netop, at der er tale om noget mere dybtgående og sammensat end en afsmitning fra lærer til elev. Poul Anker Bechs livslange optagethed af Lergaard var fuld af ambivalens – svingende mellem respekt og frustration, beundring og skuffelse.

Udstillingen kan da også ses med fokus på forskellighed. Niels Lergaard valgte som oftest en høj horisont, når han malede udsigten over Gudhjem, og han kæmpede længe og ved hjælp af talløse farvelag for at opnå den uendelige dybde i havets massive blå flade. Poul Anker Bech lagde ofte horisonten lavt, når han malede udsigten over Vesterhavet. Her bærer horisonten en mægtig og urolig himmel, og på stranden ligger det moderne menneskes "velfærdsgoder" henslængt, efterladt som skrammel og som spor efter det forgængelige liv. Eller måske er horisonten ikke engang horisontal, og havet er ved at løbe ud af billedet som af et afløb. Alt fællesskab til trods demonstrerer udstillingen således også den store afstand mellem Lergaards 1930er-baserede tillid til, at han kunne kommunikere et almengyldigt budskab alene ved fordybelsen i det maleriske stof og enkle, tidløse former, og Bechs postmoderne behov for at trække tidstypiske rekvisitter ind i sit univers og for at jonglere med den maleriske illusion.

Idéen til dialog-udstillingen går tilbage til 2008 og kom oprindelig fra Poul Anker Bech selv. Udstillingen skulle have markeret Bechs 70-års fødselsdag 13. april 2012, men desværre kom kunstneren ikke selv til at opleve denne fejring.

På udstillingen vises værker fra en lang række museer, institutioner og private landet over. Udstillingen ledsages af et rigt illustreret katalog med tekster af museumsdirektør Sine Kildeberg, Vendsyssel Kunstmuseum og museumsdirektør Lars Kærulf Møller, Bornholms Kunstmuseum.

Udstilling og katalog har modtaget støtte fra Augustinus Fonden, Danske Banks Fond, Det Obelske Familiefond, Hjørring Kommune, Knud Højgaards Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond og Spar Nord Fonden.

Den har været vist på Vendsyssel Kunstmuseum og fortsætter til Bornholms Kunstmuseum.