Personer 
Gamburg - J. C. Jensen
Gamburg - J. C. Jensen
| Persongalleri 2 - Christian Hørdum |
Side 9 ud af 11
 Christen Hørdum er født 21. marts 1846 i Fuglslev nær Ebeltoft. Faren er skomager og familien er fattig, så børnene må hjælpe til med arbejdet. Efter konfirmationen kommer Hørdum i skomagerlære i Ebeltoft, og bliver forelsket i en pige. De gifter sig som 20 årige i januar 1867, og får kort tid efter en søn. Hørdum arbejder et par år som skomagersvend i Ebeltoft, men i 1869 må han til København for at aftjene sin værnepligt. Det er hårdt at forsørge en familie som soldat, så når de andre har orlov, må han arbejde for at tjene penge til familien. Efter endt soldatertid får han arbejde, og han begynder at komme med i det politiske arbejde, bl.a er han aktiv i Skomagersvendenes sygekasse. 5. maj 1872 er han med i demonstrationen på Nørre Fælled, hvor han oplever politiets brutale indgriben.Socialdemokratisk forbund stiftes I 1873 stiftes skomagernes fagforening, og Hørdum bliver dens første formand. Han er en af drivkrafterne bag oprettelsen af en centralbestyrelse for fagforeningerne i 1874. Sideløbende med sit arbejde i fagforeningen, kaster han sig ind i arbejdet for at skaffe arbejderne et hus, hvor de kan mødes. Han er med i den byggekomite, som skal stå for at skaffe penge til byggeriet. Hørdum er en ihærdig indsamler igennem mange år. I 1876 er der penge nok til at købe en grund i Rømersgade, og 3 år senere står Arbejdernes Forsamlingsbygning klar. På Gimlekongressen i 1876, der er partiets første, bliver Hørdum valgt ind i hovedbestyrelsen. Kongressen bliver imidlertid ikke samlende for bevægelsen, og da Pio og Geleff flygter til Amerika i 1877, ser det sort ud. Det er krise og nedgangstider, og arbejderne har mistet tilliden til lederne, derfor beslutter man at reorganisere bevægelsen. Den 12. februar 1878 stiftes Socialdemokratisk Forbund, som er et rent politisk parti skilt fra fagbevægelsen. Adskillelsen kan være lidt svær at få øje på for lederne er de samme. I spidsen for det nye parti står skomager Hørdum, skrædder Holm og snedker Andersen, der modsat Pio, Brix og Geleff har deres rødder blandt arbejderne. Partiets første Folketingsmand I 1877 bliver Hørdum forretningsfører for Social-Demokraten, og en overgang bor han og familien i en funktionærbolig, der hører til huset i Rømersgade. Avisen trænger til fornyelse for oplagstallene er faldende. Hørdum får ansat Wiinblad som redaktør, og Social-Demokraten får igen vind i sejlene. Men der er hård kritik af Hørdum, specielt fra den opposition, der har støttet Brix i hans opgør med partiet. Oppositionen anklager Hørdum for at lukrere på bevægelsens ejendomme, som er købt for arbejdernes penge, og for at stjæle af de penge, som det satiriske blad Ravnen giver i overskud. Hørdum rejser en række injuriesager, som han da også vinder, men dommene falder ofte først året efter, så der når at blive sået tvivl om hans hæderlighed. I 1884 vælges Hørdum i Københavns 9. kreds til folketinget, og han og Holm bliver de to første socialdemokratiske medlemmer af Folketinget. I første omgang sidder Hørdum der til 1887, hvor han bliver slået af en højremand. Han genvælges i 1890, og bliver siddende til han træder tilbage i 1909. Hørdums kone dør i 1890, kun 45 år gammel, og kort tid efter dør hans søn af tuberkulose. Det rammer ham hårdt, og da han trækker sig tilbage i 1909 er han så deprimeret og syg, at hans to døtre må pleje ham, indtil han dør 6. juni 1911. Ved hans begravelse holdes der en stor mindehøjtidelighed i Folkets Hus i Rømersgade, og ved bisættelsen fra Bispebjerg krematorium taler Stauning ved båren. |
Copyright © 2008 Arbejdermuseet
& Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Rømersgade 22 | DK-1362 København K.
Telefon: +45-33 93 25 75
email
& Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Rømersgade 22 | DK-1362 København K.
Telefon: +45-33 93 25 75
Dette site hostes af:
