Pop-up-udstillingen indeholder personlige fortællinger fra unge, som har mistet deres mor eller far. Med udstillingen er de unge med til at bryde tavsheden om, hvordan det er at leve med sorgen og savnet til en forælder, samtidig med at hverdagen buldrer videre.
Bag udstillingen står en gruppe frivillige fra Børn, Unge og Sorg, som selv har oplevet at miste en mor eller far i en ung alder. Ved selv at åbne op omkring sorgen, håber de, at udstillingen kan være med til at nedbryde noget af den berøringsangst mange har over for dem, der har mistet.
Udstillingen er en del af Arbejdermuseets nuværende særudstilling "Uhørt Ungdom", som stiller skarpt på unge og demokrati. Det handler bl.a. om retten til at blive hørt og komme ud med meninger og budskaber.
Børn, Unge og Sorg tilbyder gratis rådgivning til børn og unge, der har alvorligt syge eller mistet forældre eller søskende
EventList powered by schlu.net