Støt aktiviteter for børn og unge

støt-museet

Besøg Arkiv & Bibliotek

ABA flytter

Se film fra Michaels besøg på museet

Foto fra udstillingen De fattiges dyrehave

Forside Udstillinger Særudstillinger
Særudstillinger
SÆRUDSTILLING: EN BLANK OG VÅRFRISK DAG Udskriv Email

EN BLANK OG VÅRFRISK DAG - fællesskab og solidaritet i samtidskunst

4. september 2016 - 15. januar 2017

en-blank-og-vårfrisk-rød

Har fanen – arbejderbevægelsens mest ikoniske genstand – mistet sin kraft? Og er det med andre symboler og i andre fællesskaber, mennesker i fremtiden vil forsøge at skabe et lige og retfærdigt samfund? Det giver fem fremtrædende samtidskunstnere fra Danmark og England deres bud på.

Arbejdermuseet opbevarer over 1.200 faner fra arbejderbevægelsen, de ældste fra 1870’erne. Blå, grønne, hvide og selvfølgelig flest røde faner, med broderier og bemalinger af symboler på frihed, lighed og broderskab, ligger nu på museumsmagasin. Men med de røde faner på museum, hvad bliver så fremtidens symboler på fællesskab og solidaritet? Og hvordan ser morgendagens fællesskaber ud? De spørgsmål forholder særudstillingen En blank og vårfrisk dag sig til.

Medvirkende kunstnere:

Christian Falsnaes

Mads Westrup

Hesselholdt og Mejlvang

Thierry Geoffroy

Gitte Juul

Gavin Turk


Udstillingen er blevet til med støtte fra Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Statens Kunstfond og Københavns Kommune.

Udstillingen er sponsoreret af SYGNS

SYGNS.


Læs pressemeddelelse.

Hent pressebilleder.


 
UHØRT UNGDOM Udskriv Email

Kommende særudstilling:

Udstillingsperiode: 26. september 2015 - 5. juni 2016

uhoert-logo-web

Danske unge er europamestre i demokrati. Alligevel føler mange af dem, at deres holdninger ikke er værd at lytte til. Så hvordan giver de deres mening form, hvordan bliver de hørt? Det paradoks stiller Arbejdermuseet nu skarpt på med udstillingen UHØRT UNGDOM i tæt samarbejde med unge fra hele landet.

Danske unge topper i viden om demokrati og tillid til folkestyret. Det viser ny forskning. Men de unges demokratiske selvtillid står ikke mål med deres kompetencer. Forskningen afslører nemlig samtidig, at hver tredje ung ikke føler sig klædt på til at deltage i demokratiet, og blot 52 procent af folkeskolens ældste elever tror på, at deres holdninger er værd at lytte til.

Med UHØRT UNGDOM sætter Arbejdermuseet en aktuel samfundsudfordring til debat og spørger, hvilket demokrati de unge ønsker at skabe. Unge i Danmark har et kæmpe potentiale for at udvikle og gøre sig gældende i folkestyret, og det er vigtigt, at de har modet til at gøre det.

Udstillingen viser, hvordan unge gennem tiden har engageret sig politisk, og ser på de forskellige måder, man kan give sin stemme til kende på. Man møder eksempelvis den unge militærnægter Anton Jensen, der sultestrejkede for at udtrykke sin modstand mod værnepligten i 1918 eller demonstranterne, der gik fra Holbæk til København i starten af 1960’erne i protest mod atomvåben.

Besøgende kan få skærpet høresansen i en lytteboks, afprøvet deres retoriske stemme på en talerstol i et lydisoleret rum eller sætte deres aftryk i udstillingen ved at lave deres egne badges, plakater og bannere.

Udstillingen er udviklet i samarbejde med Skoletjenesten og ungdomsorganisationer som Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske skoleelever, Ungdommens Røde Kors og de ungdomspolitiske partier.


Kilder: The International Civic and Citizenships Education Study  fra 2013 og Gallupundersøgelse, DUF, 2015

Se - Tal - Lyt

 
Husker du din første gang? Del dit valgminde med os! Udskriv Email

valgminde-300pxDemokrati handler om stemmer, og det handler at træffe valg. Vi vil gerne høre lige præcis din stemme i den kommende demokratiudstilling UHØRT UNGDOM på Arbejdermuseet - og derfor indsamler vi valgminder.
 
Hvad er dit bedste valgminde? Hvor var det henne? Hvad var du i tvivl om? Hvad følte du?

Maja Vestergaard har delt sit valgminde med os:
 
I 2009 skulle jeg stemme til Tronfølgeloven. Jeg var 25 år og havde kun stemt en enkelt gang før. Jeg havde på forhånd aftalt med mine venner, at vi ville stemme blank, for at vise at monarkiet ikke hører hjemme i et demokrati og derfor ville vi heller ikke tage stilling til det. Men da jeg stod dér i boksen med stemmesedlen blev jeg pludselig i tvivl. Der var ingen rubrik til at stemme blank. Jeg stod længe og gloede på spørgsmålet og de to rubrikker med 'ja' og 'nej'. Jeg kan huske, at mine hænder svedte og jeg følte mig usikker. Til sidst satte jeg kryds ved 'nej', fordi jeg tænkte, at det trods alt var bedre og tættere på blank end at stemme 'ja'.

Del dit Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .  

 


Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies