Særudstilling: 24. april - 15. august 2010

Skønt Erik Hagens er velrepræsenteret på kunstmuseerne og har modtaget stribevis af anerkendelser for sin unikke indsats i dansk kunst, har der været langt mellem de samlede præsentationer af hans indsats. Dette gælder både udstillinger og publikationer, så Arbejdermuseet har valgt at benytte Erik Hagens' 70-års fødselsdag i april i år som anledning til både at åbne en omfattende, retrospektiv udstilling og udgive en bog om ham.Læs anmeldelser af udstillingen og bogen.

Erik Hagens har sine rødder i 1960er-avantgarden med dens bestræbelser for at bryde ud af finkulturens fængsel og slippe kunsten løs i hverdagen. Men hertil føjede han den komplementære strategi: At lukke hverdagen ind i billederne.

Siden har han som regel befundet sig langt fra mainstream og har været ude af trit med tidens hotte kunstneriske trends, undtagen når de undervejs har passeret ham, som tilfældet var en overgang i 1980'erne, hvor han kom til at fremstå som en del af en ny, fanden-i-voldsk omgang med maleriet. Han fandt naturlige samarbejdspartnere blandt de unge, især Lars Ravn, med hvem han deler forkærligheden for de let genkendelige symboler fra hverdagen. Men Erik Hagens har altid turdet mere end de fleste. Han balancerer gerne på grænsen til banaliteten og klichéen og viger hverken tilbage for erotikken eller frækheden.

Udstillingen

Udstillingen rummer ca. 200 værker og starter med de sene 1960ere, da Erik Hagens afprøvede grænserne mellem kunst og politisk handling, f.eks. i form af de bål og eksplosioner, han under Vietnam-krigen malede til opsætning ved den amerikanske ambassade. Fra samme tid stammer hans første plakater, som udstillingen rummer et bredt udvalg af. Erik Hagens' plakater - til Vietnam-bevægelsen, venstrefløjens partier, solidaritetsbevægelser, anti-EF-bevægelsen, BZ og mange andre - er teknisk set meget varierede og nyskabende og har tydeligvis nydt godt af hans mangeårige arbejde på Eks-Skolens Trykkeri.

Til udstillingen er det lykkedes at låne alle de store, fortællende og minutiøst gennemførte billeder fra 1970erne, som hører til Erik Hagens' mest populære. Det er billeder fra København med vægt på dens miljø, liv og fællesskaber. Det drejer sig bl.a. om Palads, Københavns Vinterbane og Sommer i den sorte firkant. Den sidste blev i samtiden mangfoldiggjort som plakat og hang i køkkenet i de fleste kollektiver med respekt for sig selv.

Selvom 1970er-billederne ofte var store, er formaterne ikke ligefrem blevet mindre med årene, fortællingerne heller ikke. Mange af de seneste års malerier er beregnet til fordybelse, det er billeder, der kalder på en lænestol, hvor man kan sidde og betragte dem gennem længere tid. Udgangspunktet er stadig vores nutidshverdag, men drømme, erindringer og budskaber fra medierne trænger sig på. Billederne handler nu om mennesket, der er prisgivet sansebombardementet fra omverdenen, som er umuligt at stoppe, og som gør det vanskeligt at bevare det personlige, indre rum, man har brug for, hvis man skal overleve som menneske.

Rejseplan

Udstillingen vises på Arbejdermuseet fra 24. april til 15. august, hvorefter den kan opleves på:

• Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring: 27. august til 1. januar
• Rønnebæksholm ved Næstved: 8. januar til 13. marts 2011
• Bornholms Kunstmuseum: 17. april til 26. juni 2011.

Bogen

Bogen indeholder en artikel af Lars Morell med titlen "Billedformernes konflikt", artiklen "På tværs – Erik Hagens’ billeder fra danskernes hverdag" af Hanne Abildgaard samt en fyldig biografi af Erik Hagens selv.

Det er Erik Hagens, der har stået for den grafiske tilrettelæggelse af bogen, som er på 192 sider i stort format og koster 178 kr. Den kan købes i alle boghandlere og i Arbejdermuseets butik, eller ved at sende os en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Udstillingen og bogen har modtaget støtte fra:

3F's Medie- og Kulturfond, Augustinus Fonden, Eduard Walthers Legat, Grafisk Almenvelgørende Fond, Grosserer L.F. Foghts Fond, Knud Højgaards Fond, Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat og Strange Galholts Fond.