Teaterforestillingen anskueliggør en række dilemmaer, som efterfølgende debatteres.
Varighed: 35 min.
Medvirkende: Anette Katzmann, Morten Nielsen og Claudio Morales.
Lidt om forestillingen: Rejsescenen har produceret en debatskabende teaterproduktion, der handler om østarbejdere i Danmark og begrebet 'working poor' og social dumping.
Forestillingen har i maj/juni 2013 været spillet 17 gange heraf 10 på Erhvervsskoler rundt om i landet.
Almindelige lønmodtagere i Danmark er på vej til et liv i fattigdom, selv om de har arbejde. Millioner af europæere, der arbejder, lever alligevel på fattigdomsgrænsen. Rejsescenens forestilling anskueliggør en række dilemmaer, som efterfølgende debatteres af publikum.
Forestillingen har hentet inspiration i en tidligere udstilling på Arbejdermuseet om østarbejdere (2011) samt Mattias Tesfayes' bog 'Vi er ikke dyr, men vi er tyskere'.
Mange såkaldte østarbejdere i Danmark lever under kummerlige løn- og arbejdsforhold. Mange spørgsmål rejser sig: Er det eksempelvis i orden at ansætte folk fra Østeuropa til lavere løn? Og hvem har ansvaret for, at nogle efterlader deres børn og familie i Rumænien for at rejse ud og tjene penge?
Teaterforestillingen er gratis, når der er betalt entré til museet.
EventList powered by schlu.net