
Arbejdermuseet er spækket med oplevelser på Kulturnatten
- så mange, at vi starter allerede i museets gård, med musik, suppe og øl.
Indenfor er der både levende musik og kludedukker - og så er alle vores faste udstillinger samt særudstillingen naturligvis åbne. Vi regner med fulde huse og en fantastisk stemning.
HUSK: Vi sælger Kulturkits - så der er ingen grund til at stå i kø på Nørreport.
Kulturnatten på Arbejdermuseet starter allerede i museets oplyste gård. Her venter en gårdsanger og Café og Ølhalle sælger suppe og godt øl. Ovenover det hele hænger vasketøjet og blafrer i vinden.
![]()
I handskemagerværkstedet er ordrerne væltet ind, og vores stakkels handskemager må arbejde over hele aftenen. Mød hende i vores faste udstilling Industriarbejdet på 3. sal.
I vores nye skolestue på 2. sal kan de mindste gæster (og deres forældre) lave deres egen kludedukke under vejledning af vores søde guider.
HUSK vi sælger også kulturkits (dette års adgangskort) - så der er ingen grund til at stå i kø på Nørreport.
EventList powered by schlu.net