|
Torsdag, 27. november 2008 15:29 |
Hvornår var det nu i husets historie ?
- Tidslinie: 1875
1875
De Frie Fagforeninger danner et aktieselskab (under ledelse af en byggekomité med Louis Pio som formand) med det formål at bygge en arbejderforsamlingsbygning i København.
1876
Byggegrunden i Rømersgade købes af magistraten gennem en "stråmand" for 38.952 kr.
1877
Pio forlader Danmark, men byggekomiteen fortsætter sit arbejde med snedker Lauritz Andersen som formand og smeden Adam Petersen som kasserer.
1878
Grundstenen til forsamlingsbygningen lægges den 10. aug. 1878.
1879
Forsamlingsbygningen bliver indviet den 23. april 1879 og får navnet "Den almindelige Forsamlings- og Foreningsbygning i Hovedstaden".
Social Demokratens ekspeditionskontor og Socialdemokratisk Forbund flytter ind i stuen.
Butikken i stuen udlejes til tobaks- og vinhandel.
1880
Der afholdes juletræsfest i festsalen for første gang.
Der indlægges gasbelysning i bygningen.
1881
Festsalen males, og scenevæggen dekoreres med et eksotisk landskab med palmer - det første ud af i alt tre.
1882
Lokalerne på 1. sal mod gaden (den senere Stauningsal) indrettes til restauration.
1884
Festsalen males og dekoreres. Der opsættes træsøjler fra balkon til loft og en "skranke" langs balkonen for at forhindre glas og flasker i at falde ned i hovedet på folk.
1888
Restauratøren får tilladelse til at indrette 2. sal til hotel i sommermånederne, hvor København er vært for den store nordiske udstilling.
Butikken i stuen nedlægges, og Socialdemokratisk Forbund overtager lokalerne.
Kælderen under festsalen graves ud for at øge lofthøjden i mødelokalerne i stueetagen.
- 1890
1890
Der indlægges kogegas i forhuset.
Der installeres telefon i bygningen.
1891
Festsalen males, og der opsættes to spejle med konsoller og beskyttelsesgelænder samt nye lampetter. Scenevæggen får nyt motiv - et landskab med sø.
1892
Der opsættes glasloft i kælderrestaurationen og i Social Demokratens ekspeditionskontor (det nuværende mødelokale 'Stauning' i biblioteket).
1895
Bestyrelsen anskaffer busten af Overby.
1896
Den første fagforening (bogbinderne) rykker ind i bygningen.
1897
Der indlægges centralvarme i restaurationslokalerne.
1900
Festsalen udvides med en tilbygning på første og anden sal mod Linnégade.
Ved samme lejlighed lægges der egetræsparket i festsalen og sættes glaslofter samt paneler op i restaurationslokalerne på 1. sal til gaden (den senere Stauningsal).
1903
Der indlægges w.c. i restaurationslokalerne.
1904
Forsamlingsbygningen fejrer sit 25 års jubilæum.
1906
Man begynder at lægge el ind i bygningen.
1907
Festsalen gennemgår en større istandsættelse. Der sættes et dekoreret glasloft (det nuværende) op, og scenevæggen får et nyt motiv (det nuværende) der forestiller et dansk landskab.
- 1911
1911
Social Demokratens ekspeditionskontor flytter, og Socialdemokratisk Forbund overtager deres lokaler (det nuværende forkontor).
1913
Der bygges et nyt trapperum med adgang til festsal og balkon. Festsalens længde udvides ved at nedlægge det gamle trapperum og fjerne skillemuren.
1914
De 3 rum, der udgør kælderrestaurationen bliver slået sammen til ét stort lokale.
1915
En buste af socialborgmester P. Knudsen (udført af billedhugger Kai Nielsen) opstilles i festsalen.
1917
En buste af folketingsmand C. Hørdum (udført af billedhugger P.W. Fyhn) opstilles i festsalen som en pendant til busten af P. Knudsen.
1920
Ejendommen nr. 24 i Rømersgade købes for 230.000 kr.(udbetaling: 65.558 kr.) med henblik på en udvidelse af forsamlingsbygningen.
1922
På grund af de mange arbejdsløse, der holder til i porten og gården, ansættes en portvagt.
1924
Restauratøren lejer den ledige kælderbeværtning i nr. 24 for at slå den sammen med kælderbeværtningen i nr. 22 - dog ikke fysisk. Muren mellem de to beværtninger bliver først gennembrudt i 1940.
- 1925
1925
Socialdemokratisk Forbund flytter fra Forsamlingsbygningen til eget hus i Rosenørns Allé.
1928
Der indrettes operatørrum i festsalen til filmforevisning.
1929
Forsamlingsbygningen fejrer sit 50 års jubilæum.
Ny Carlsbergfondet tilbyder Forsamlingsbygningen maleriet af Børge Nyrop, der viser jordarbejdere ved anlæggelsen af den nye strandvej.
Der sættes P.H. lamper op i festsalen
1930
Der indlægges w.c. i nr. 24.
1931
De to lokaler under festsalen, der hidtil er gået under fællesnavnet "Den lille sal", døbes om til henholdsvis "Pio-salen" og "Overby-salen".
1933
"A/S Arbejder Film" får tilladelse til at installere et tonefilmapperat i festsalen mod at få eneret på at fremføre film.
1934
Snedkerforbundet, der lejer 4. sal i nr. 22, får tilladelse til også at leje 4. sal i nr. 24 og at etablere en gennemgang mellem de to bygninger (det første gennembrud mellem de to ejendomme).
De Kooperative Marketenderiers Samvirke overtager restaurationsdriften i forsamlingsbygningen.
Lokalerne mod gaden på første og anden sal døbes henholdsvis "Stauning-salen" og "Karl Marx-salen".
Træreliefferne over dørene i festsalen sættes op.
Bygningens navn ændres fra "A/S Den almindelige Forsamlings- og Foreningsbygning i Hovedstaden" til "A/S Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade"
Restauratøren sætter en slikkiosk op lige inden for døren til festsalen i den nuværende kaffebar.
Der indlægges badeværelse i nr. 24.
1935
Det første møde holdes mellem Forsamlingsbygningens bestyrelse og Fællesorganisationen vedr. planen om at rive forsamlingsbygningen ned og bygge en helt ny.
1939
Den overdækkede gård mod Linnégade (bag festsalen) bygges om og indrettes til udlejningslokale, der får navn af "Borgbjerg-salen".
Forsamlingsbygningen køber ejendommene nr. 27, 29, 29A, 31, 31 A og 33 i Linnégade for at skaffe plads til den planlagte forsamlingsbygning.
- 1940
1940
Muren på første sal mellem Stauningsalen og nr. 24 gennembrydes, og der indrettes to nye selskabslokaler i nr.24.
1941
Stauningsalen moderniseres i funkisstil. Forsamlingsbygningen råder nu over i alt 21 fest/mødelokaler til udlejning.
1942
Festsalen og Piosalen sikres så de kan benyttes som beskyttelsesrum.
1946
De gamle P.H.-lamper i festsalen skiftes ud med lysstofrør
1948
Forsamlingsbygningen køber den sidste ejendom (nr. 35-37) i Linnégade.
1953
Forsamlingsbygningen får sin første eneste kvindelige restauratør.
1954
Forsamlingsbygningen fejrer 75 års jubilæum
1963
Restaurationskøkkenet sættes i stand for 100.000 kr. og der indføres "diner transportable".
- 1965
1965
De Kooperative Marketenderier opsiger deres lejemål, og restaurationsdriften overtages igen af private restauratører.
Planerne om at bygge en ny forsamlingsbygning bliver definitivt opgivet.
1968
Der sættes sort/hvide fotostater op på endevæggen i festsalen og de gamle buster forvises til forsamlingsbygningens kontor.
1972
Ejendommene i Linnégade sælges som andelsboliger til ejendommenes beboere.
Frisørsalonen i kælderen i nr. 24 nedlægges og lokalerne inddrages i kælderrestaurationen.
1974
Der indrettes billardsalon i både Pio- og Overbysalen.
1977
Bagbygningen 24 A (minus stueétage) rives ned efter krav fra brandmyndighederne
1979
Bygningen fejrer 100 års jubilæum.
1980
Forsamlingsbygningen ændre status fra aktieselskab til "andelsselskab med begrænset ansvar".
På et bestyrelsesmøde diskuteres muligheden for at lade LO overtage forsamlingsbygningen til kulturelle formål.
1981
El-forbundets tidligere formand foreslår i et brev til LO at indrette forsamlingsbygningen til museum.
1982
På en generalforsamling i LO den 14. april 1982 - 103 år efter forsamlingsbygningens indvielse - stiftes den selvejende institution "Arbejdermuseet", og forsamlingsbygningen nedlægges.
Peter Ludvigsen ansættes som museumsdirektør den 1. dec.
- 1983
1983
Arbejdermuseet overtager bygningerne fra den 1. jan.
2004
Museet genåbnes efter udvidelse, nye udstillingslokaler i kælderregionen. ABAs bibliotek flytter ind i stuen efter sammenlægning af institutionerne.
|
|
Senest opdateret: Mandag, 06. Juli 2015 14:03 |
Artikler 
