DA SOCIALDEMOKRATERNE erobrer magten i Hvidovre sogneråd i 1925, sker der en markant udvikling i retning af bygning skoler, forbedring af den sociale forsorg og i det hele taget en prioritering af de kommunale serviceydelser. Hvidovres nye indbyggere bor i kommunen, men arbejder i København, og det afspejler infrastrukturen. Hovedtrafiklinjerne er veje og jernbane, der fører direkte til København. Hvidovre station bliver etableret i midten af 1930'erne. Samtidig må landsbyskolen lade livet til fordel for nye og større skolebyggerier, for at løse problemet med, at få tilflytternes børn i skole.

SKOLEVÆSNET BESTÅR i starten af 1930'erne af 2 moderne skoler og en 3. under bygning. Landsbyskolen bliver det nye kommunekontor og får næsten karakter af rådhus. Kommunens absolutte stolthed er det nye bibliotek, der ved bygningen er landets største sognekommunale bibliotek. Det kommunale vandværk bliver anlagt, og kloakeringen dækker store dele af de bebyggede områder. Fra midten af 1940'erne bygges der plejehjem og aldersrenteboliger i kommunen, ligesom der også tages fat på at bygge almennyttige boliger og daginstitutioner.

I 1920 VEDTAGES DEN første bibliotekslov i Danmark. Hensigten er, at folkebibliotekerne skal virke for udbredelsen af oplysning og kundskaber til den danske befolkning, hvilket skal ske på et alsidigt og neutralt grundlag. Biblioteksloven er en succes på den måde, at der skabes et solidt grundlag for de danske folkebibliotekers hurtige udvikling. I perioden 1920-40 lykkes det at opbygge centralbibliotekssystemet, der omfatter hele landet, og at rejse en lang række store biblioteksbygninger, og der skabes en dygtig bibliotekarstand.

BIBLIOTEKSVÆSENET ER EN AF succeshistorierne i den danske velfærdssstat. I 1940´erne henvender folkebibliotekerne sig til de mindre bemidlede kredse, der ikke har råd til selv at købe bøger. Biblioteksdirektør Thomas Døssing foretager en målrettet indsats forvandle almuebiblioteket til et bibliotek for hele befolkningen. Med 1960´ernes velstandsstigning bliver der tale om et gennembrud for opfattelsen af biblioteket som kulturinstitution for alle. Dette sker bl.a. fordi nye genrer og kunstneriske udtryksformer melder sig som jævnbyrdige med bogen. Og fordi den almindelige samfundsudvikling med den øgede fritid og den såkaldte uddannelseseksplosion kræver det.

ET AF KENDETEGNENE for de mange forstæder, der dukker op og udvikler sig i Danmark efter 2. verdenskrig er, den store andel af børn og unge blandt tilflytterne. I 1965 er Hvidovres indbyggertal 44.000. Det er en forstad, med en blanding af funktionærer og arbejdere. De fleste forventninger med hensyn til skoler, sportsanlæg, daginstitutioner, biblioteker m.v. er opfyldt, men der er dødkedeligt. Hvidovre er en soveby. Om dagen er den affolket og uden liv, og om aftenen er der intet udadvendt liv eller mulighed for aktiviteter. Der mangler et kulturliv, der rækker ud over det foreninger og aftenskoler kan tibyde.

DEN MATERIELLE velstandsfremgang giver overskud til at tænke på andet end at skaffe det daglige brød. Indførelsen af en femdages arbejdsuge giver mere fritid for folk, der arbejder. De voksne vil have teater- og koncerttilbud. De unge har ikke så mange pligter som før og er mindre autoritært opdraget. De er blevet bærere af deres egen kultur, og vil have væresteder, hvor de kan samles. Som det fjerde sted i Danmark dannes der også i Hvidovre et Kulturråd i 1967. Kulturrådet får startet en række kulturelle aktiviteter.