Arbejdermuseets smukke festsal har de sidste 2 år dannet ramme om en række søndagsmatinéer, der har været afviklet i et godt samarbejde mellem Arbejdermuseet, AOF Danmark, Arbejdernes Kunstforening, Arbejdermuseets Venneforening og Rejsescenen.
Søndag den 25. januar, søndag den 22. februar og søndag den 22. marts sætter vi spotlight på grundloven og demokratiudvikling.
I 2015 kan Danmark fejre 100-året for grundloven af 1915, hvor brede dele af den danske befolkning fik valgret og mulighed for at deltage i samfundsbeslutninger. De 7 f’er, som stod udenfor indtil da: Fruentimmere, folkehold, fattige, forbrydere, fallenter, fremmede og fjolser.
Med den første Grundlovsmatiné, søndag den 25. januar retter vi blikket mod fattige, folkehold, fallenter, forbrydere og fjolser. Nogle fik stemmeret, andre fik det først langt senere. Hvad er de historiske perspektiver og hvordan synes vi, det står til med bred deltagelse i demokratiske sammenhænge i 2015?
Program:
Kl. 13.00 Velkomst og præsentation
v. Hafida Bouylud, AOF og Kirsten Juul Andersen, Rejsescenen
Kl. 13.15 Hvorfor skal Grundlovens jubilæum fejres?
v. John Meinert Jacobsen, AOF Danmark og formand for arbejdermuseets bestyrelse Marie Louise Knuppert, LO
Kl. 13.30 De 5 F’ers livsvilkår i begyndelsen af det forrige århundrede.
v. Direktør Søren Bak Jensen, Arbejdermuseet
Kl. 13.40 Hvordan styrker vi nutidens demokrati – set fra de 5 F’ers perspektiv?
Debatoplæg v. Ole Meldgaard, Kofoeds Skole og Csaba, Gadens Stemmer
Kl. 14.30 Kaffepause
Kl. 14.50 Hvordan styrker vi nutidens demokrati – set fra et politisk perspektiv?
v. Per Clausen, Folketingets Præsidium, Per Christensen, 3F
Kl. 15.40 Afslutning
v. John Meinert Jacobsen og Marie Louise Knuppert
Undervejs vil der være indslag fra Rejsescenen i form af musik, teater og fællessang ved Rikke Wölck, Kirsten Peuliche, Anette Katzmann, Morten Nielsen og Erik Juul Andersen. Desuden vil der være debat ved bordene.
Rejsescenen henter under Grundlovsmatinéen inspiration til forestillingen ”Hvem bestemmer?”, som bliver produceret i forbindelse med grundlovsjubilæet.
Arrangementet er gratis, når entréen til museet er betalt: 65 kr. for voksne, gratis for børn, betales ved indgangen.
EventList powered by schlu.net