Udskriv

undervisning_top

Snorens 3. streng (Gymnasie og HF)

Et 25 timers forløb som er velegnet til gruppearbejde, hvor de enkelte emner giver mulighed for historisk belysning såvel som historisk perspektivering. Metoden betyder at klassen evt. må opgive delvist differentieret pensa pga. de forskellige kilder som er læst.

Om Kooperationen

Målsætning:
Bidrage til elevernes viden om en periode i Danmarkshistorien, som har stor betydning for nutiden og dermed for elevernes dagligdag.
Give eleverne færdigheder i at arbejde med forskelligartede kildetyper, tekster, billeder, lydsekvenser, video og statistisk materiale.
Give eleverne en oplevelse af dagligdagen i Danmark i den pågældende periode og dermed bidrage til en skærpelse af elevernes historiske bevidsthed.
Give eleverne mulighed for selv at producere historisk materiale vha. uddrag fra de forskellige materialetyper.

Materiale:

  • Lærebog i Danmarks historie efter 1945
  • Snorens 3. streng - 4. del af filmserien 'Plads til os alle'
  • 4. del af 'Plads til os alle'

Struktur:

Introduktion 2-3 timer

Projektet gennemgås, og de forskellige materialetyper og arbejdsmetoder introduceres. Klassen ser filmen 'Snorens tredje streng' og diskuterer hvilke problemstillinger til den nyere Danmarkshistorie, der berøres i denne. Disse problemstillinger vil herefter være styrende for arbejdet både med lærebogsmaterialet og for gruppearbejdet, således at eleverne hele tiden skal vurdere, i hvor høj grad arbejdet i de enkelte sekvenser medvirker til at belyse disse.

Listen af problemstillinger kan enten fremkomme ved diskussion på klassen i forbindelse med gennemsyn af filmen, eller den kan udleveres til eleverne. Et bud på en sådan liste kunne være:

 

  • Betydningen af at skaffe arbejderne bedre og billigere varer. Lykkedes dette?
  • Betydningen af den erfaring arbejderne fik gennem arbejdet med egne virksomheder. Var kooperationerne generelt gode eksempler på hvordan en virksomhed effektivt skulle ledes.
  • Brugen af kooperationen i den daglige arbejdskamp. Udvikling fra de tidlige kampe til pe-rioden efter 2. verdenskrig.
  • Hvilke problemer har en socialistbevægelse generelt med at drive en virksomhed på kapi-talistiske præmisser.
  • Blev splittelsen på venstrefløjen forstærket pga. kooperationen?
  • Forskellen på de venstredominerede andelsbevægelser og de socialdemokratiske koopera-tioner.

 

Baggrundslæsning: 6-10 timer

Der er nu rejst en del spørgsmål, som er blevet mere eller mindre fyldestgørende besvaret, og eleverne er forhåbentlig blevet interesseret i at grave lidt dybere. Til dette kan anvendes standard lærebøger, som er tilpasset elevernes alder og undervisningens faglige niveau.

Afhængig af grundighed, ambitionsniveau og evt. inddragelse af supplerende materiale kan tidsforbruget varieres.

Gruppearbejde:

Introduktion til gruppearbejde: 1-2 timer

Læreren forklarer kort ideen med gruppearbejdets emneinddeling, og i umiddelbar forlængelse af dette besøges netsitet (gerne på storskærm i klassen), og læreren viser eleverne manuskriptet til filmen, og gennemgår kort de 10 delemner. Efterfølgende vælger eleverne sig ind på de enkelte emner, og læreren afgør om enkelte emner bør udgår.

Gruppearbejde: 6 timer

I denne fase skabes der mulighed for, at eleverne kan arbejde selvstændigt, differentieret, detaljeret og interaktivt med supplerende materiale. Materialet hentes dels fra netsitet 'www.pladstilosalle.dk/ Snorens tredje streng', dels fra manuskriptet til filmen 'Snoerens tredje streng'.

Der er følgende krav til arbejdet:

 

  • I skal tage udgangspunkt i netsitets menetekster (læses til første time)
  • I skal på netsitet finde, og inddrage 1-2 dokumenter, statistikker, personbeskrivelser eller andet, som belyser jeres tema.
  • Udskriv manuskriptet til filmen (læs det hjemme), og vurder på denne baggrund hvordan filmen forholder sig til jeres tema.
  • Se filmen (hvis praktisk muligt) og foretag en analyse af form og indhold i overensstemmelse med 'De praktiske råd og vink i arbejdet med video og film'.
  • Diskuter hvordan de øvrige materialetyper (lærebog og hjemmeside ) beskriver og forholder sig til de opstillede problemstillinger.
  • Find nogle relevante, men korte (2-3 min) filmcitater (klip fra filmen), som er beskrivende for jeres tema.
  • Forbered en fremlæggelse, som gerne må være suppleret af multimedier som billeder og lyd.

Timeforbrug

1. time Gennemse netsitet i relation til temaet.

 

  • a. Afprøv de forskellige menuer og links.
  • b. Find de områder som har relation til jeres emne.
  • c. Print tematekster og/eller evt. relevante dokumenter, statistikker m.m. og læs dem til næste time. Hvis der er mange dokumenter, statistikker m.m. kan I overveje at koncentrere jer om disse.

 

2. time Diskuter det læste materiale ( tematekst og evt. andet materiale) i forhold til lærebogens tekst.

 

  • a. Marker væsentlige steder i temateksten.
  • b. Diskuter kildeværdien, herunder problemer vedrørende mediets brugbarhed.
  • c. Prøv hjemme at opsamle hvad I på nuværende tidspunkt har erfaret i forhold til de overordnede problemstillinger.

 

3. time Filmen gennemses og bearbejdes med inddragelse af de film-tekniske aspekter.

 

  • a. Der udvælges nogle enkelte teknikker (speak, baggrundslyd, kameraføring, mv.) og det aftales hvilke medlemmer af gruppen, der holde øje med den enkelte teknik. Mindst én i gruppen bør holde styr på hvornår der kommer noget brugbart i forhold til deres emne.
  • b. Efter gennemsynet sammenlignes jeres iagttagelser og I skal prøve at finde ud af, om der er et mønster - et bestemt politisk budskab i filmen.
  • c. Diskuter hvilke problemstillinger ovennævnte gennemsyn rejser og diskuter filmens holdninger i forhold til netsitet og lærebogen.

 

4. time Samme som forrige time

 

  • a. Hvis der ikke er videoer nok til alle grupper kan flere gruppe udmærket se filmen sammen.
  • b. Til næste time forberedes arbejdet med manuskriptet. Man kan evt. uddelegere arbejdet mellem de enkelte gruppemedlemmer, som så vil få ca. 10-15 min. hver.

 

5. time Manuskriptet til filmen vurderes

 

  • a. Find og marker de steder i manuskriptet, som belyser jeres emne.
  • b. Diskuter hvilken holdning der haves til jeres emne.
  • c. Sammenlign med holdningerne i lærebogen og diskuter årsagen til eventuelle forskelle.
  • d. Til næste time forbereder den enkelte hvilke ting der bør indgå i fremlæggelsen på klassen. Husk de overordnede problemstillinger.

 

6. time Planlægning af fremlæggelsen

 

  • a. Diskuter hvordan jeres emne har medvirket til at belyse de overordnede problemstillinger.
  • b. Find ud af hvordan I vil fremlægge jeres projekt, og afprøv det eventuelt, og lav et kort referat af hovedsynspunkterne, som evt. kan komme op på tavlen.

 

Præsentation 2-3 timer

De enkelte gruppers arbejde skal præsenteres for den øvrige del af klassen. Da der i gruppearbejdet udelukkende er brugt elektronisk materiale, er det muligt - hvis elever og lærer behersker teknikken - at sammenklippe uddrag fra de forskellige kilder til enten skriftlige rapporter eller til præsentationer, som kan ledsage et mundtligt foredrag. Denne sidste metode kræver adgang til en storskærmsfremviser. Den valgte præsentationsform skal naturligvis gøres helt klar for eleverne inden arbejdet sættes i gang.

Afrunding 2 timer

Som opsamling af forløbet kan det efter gruppearbejdet være en fordel at få et samlet overblik. Hvis der er tid til det, kan filmen ses igen eller der kan bruges oversigter fra lærebogen. Læs evt. temaartiklen, der er en samlet fremstilling af temaet. Der er også mulighed for at bruge cd-rommen 'Hvem byggede Danmark?', der har disse oversigter i form af de såkaldte periode-speak. Samtidig bør der indgå overvejelser om, hvorledes de opstillede problemstillinger er blevet besvaret.

Udover overblikket er eleverne nu blevet bedre i stand til at vurdere oplysningerne og måden, de bliver præsenteret på, i filmen 'Snorens tredje streng'. Her kan som eksempler fremdrages et par af de citater, som grupperne har valgt. Med baggrund i viden fra de øvrige materialetyper kan det f.eks. ses, hvor tilrettelæggerne af filmen har valgt at lægge synsvinklerne og hvorledes disse bliver præsenteret ved de rent tekniske virkemidler eksempelvis i forholdet mellem billede og lyd.

Opgaver

1. For og imod kooperationen.

 

  • Gå til netsitet og find oplysninger om hvordan de første kooperative virksomheder blev oprettet.
  • Forklar hvilken ideologisk holdning der lå bag de første brugsforeninger, og forklar hvordan socialistiske ledere som fx Louis Pio forhold sig til den kooperative ide.
  • Forklar, udfra manuskript og emnetekster, hvordan Borgbjerg i første del af 1900-tallet forholdt sig til kooperationstanken?
  • Slå de 3 mest kendte socialister fra denne periode op i Persongalleriet, og beskriv dem kort.
  • Vurder hvad der adskilte de socialistiske ledere i 1800-tallet slutning og de socialdemokratiske ledere i 1900-tallets start.
  • Se filmen 'Snorens 3. streng' (min 2.02). Diskuter levevilkårene dengang og nu ud fra citatet. Hvordan virker den konstruerede virkelighed i relation til speaken?

 

2. Brugsforeningerne.

 

  • Gå til netsitet og find oplysninger om hvorvidt de første arbejderforeninger var sociali-stiske eller ej. Hvad var baggrunden for oprettelsen af disse foreninger?
  • Gør rede for ligheder og forskelle i begreberne andelsbevægelse og kooperation.
  • Forklar hvad HB og FDB står for. Forklar det som sker med de to foreninger i 1973, og gør rede for baggrunden for denne handling.
  • Vurder, med udgangspunkt i videoen, hvilken betydningen sammenlægningen fik for andre af de kooperative virksomheder.
  • Vurder, på baggrund af handlingen i 1973, betydningen af afviklingen af det ideologiske parløb med fagbevægelsen til fordel for en privat andelsbrugsforening.
  • Se filmen 'Snorens 3. streng' (min 41.47). Forklar hvad Dirch Passer reklamen handler om.

 

3. Fællesbagerierne.

 

  • Gå til netsitet og find oplysninger om hvornår og hvordan det første fællesbageri blev oprettet.
  • Hvad var ifølge videoen årsagen til oprettelsen af det første fællesbageri?
  • Gør ud fra temateksten rede for hvilke andre kooperative virksomheder der var tale om i den tidlige periode op til 1920. Opstil en liste over hvornår de forskellige virksomheder blev oprettet.
  • Gør ud fra temateksten endvidere rede for de tre mål der ifølge socialdemokratiets top forsøgtes opnået gennem oprettelsen af kooperative virksomheder.
  • Se filmen 'Snorens 3. streng' (min 22.27). Hvordan beskrives, i speak og billede, vilkårene i de kooperative virksomheder i forhold til de private.

 

4. Enigheden.

 

  • Gå til netsitet og gør ud fra temateksten rede for hvilke andre kooperative virksomheder der var tale om i den tidlige periode op til 1920. Opstil en liste over hvornår de forskellige virksomheder blev oprettet.
  • Find under Dokumentation erindringen Uddrag af erindringen om at være mælkekusk på mejeriet Enigheden. Forklar hvordan mælkeudbringningen foregik, og vurder hvor betalingsmetoderne i forhold til i dag.
  • Redegør udfra videoen (min 7.32 ff.) for økonomien i Enigheden, og for hvordan den påvirkede Lyngsie og Arbejdsmandsforbundet.
  • Vurder, på baggrund af lukningen af Enigheden, i hvor høj grad Snorens 3. streng kom til at fungere efter bl.a. Borgbjergs intentioner.

 

5. Arbejdernes Brændselsforening - Arbejderkul.

 

  • Gå til netsitet og gør ud fra temateksten rede for hvilke andre kooperative virksomheder der var tale om i den tidlige periode op til 1920. Opstil en liste over hvornår de forskellige virksomheder blev oprettet.
  • Gør ud fra temateksten endvidere rede for de tre mål der ifølge socialdemokratiets top forsøgtes opnået gennem oprettelsen af kooperative virksomheder.
  • Se filmen 'Snorens 3. streng' (min 14.38 ff.). Redegør udfra videoen for problemerne med kulleverancerne under 1. verdenskrig.
  • Se filmen 'Snorens 3. streng' (min 15.15). Hvilken virkning har underlægningsmusikken og de tilhørende billeder/filmklip i forhold til fortællerens speak?

 

6. Det kooperative Fællesforbund.

 

  • Gå til netsitet og gør rede for de tre mål der ifølge socialdemokratiets top forsøgtes op-nået gennem oprettelsen af kooperative virksomheder.
  • På baggrund af emneteksten En tur gennem en kooperativ bydel, ønskes en vurdering af hvor de kooperative virksomheder stod i midten af det 20. århundrede.
  • Gør ud fra temateksten rede for hvilke andre kooperative virksomheder der var tale om i den tidlige periode op til 1920. Opstil en liste over hvornår de forskellige virksomheder blev oprettet.
  • Se filmen 'Snorens 3. streng' (min 20.25). Hvilke typer virksomheder var der tale om i 1930erne.
  • Diskuter hvor de kooperative virksomheder står i dag.

7. Bryggeriet Stjernen.

  • Gå til netsitet og redegør for hvordan bryggeriet Stjernen bliver oprettet og hvilke moralske kvaler dette giver arbejderbevægelsen.
  • Gør ud fra temateksten rede for hvilke andre kooperative virksomheder der var tale om i den tidlige periode op til 1920. Opstil en liste over hvornår de forskellige virksomheder blev oprettet.
  • Se filmen 'Snorens 3. streng' (min 27.33). Forklar baggrunden for de forskellige vittighedstegninger. Hvilken rolle spiller baggrundsmusikken.
  • Giv en karakteristik af de mange Star/Stjerne reklamefilm (min 30.02).Hvilke virkemidler anvendes for at få modtagerens opmærksomhed?
  • Gør ud fra temateksten endvidere rede for de tre mål der ifølge socialdemokratiets top forsøgtes opnået gennem oprettelsen af kooperative virksomheder.
  • Vurder hvilken betydning den borgerlige hån mod bryggeriet havde for dets overlevelse.

8. Figaro Frisørsalonerne.

  • Gå til netsitet og gør rede for på hvilken måde begrebet Figaro hænger sammen med verdens længste strejke?
  • Gør ud fra temateksten endvidere rede for de tre mål der ifølge socialdemokratiets top forsøgtes opnået gennem oprettelsen af kooperative virksomheder.
  • Vurder om Figaro frisørsalonerne levede op til disse 3 mål.
  • Se filmen 'Snorens 3. streng' (min 34.49). Hvilket møde er der tale om, og hvad er baggrunden for den hårdhændede behandling af nogle af mødedeltagerne. Vurder anvendelsen af disse metoder i forhold til alm. demokratiske principper.
  • Diskuter i relation til ovenstående hvordan den konstruerede scene styrker erindringscitatet.

9. Samkøb.

  • Gå til netsitet og gør rede for hvad Samkøb A/S er, og i hvilken forbindelse det blev op-rettet.
  • Se filmen 'Snorens 3. streng' (min 37.12). Hvordan virker scenen med fortælleren, (journalist Kjeld Koplev), på knallert? Hvorfor kan man tilsyneladende ikke nøjes med at se et billede af selve knallerten?
  • Hvad fortæller Land og Folk citatet (min 38.11) om betydningen af oprettelsen af Samkøb A/S.
  • Gør ud fra temateksten rede for de tre mål der ifølge socialdemokratiets top forsøgtes opnået gennem oprettelsen af kooperative virksomheder. Vurder på den baggrund om Samkøb A/S levede op til disse 3 mål.
  • Hvad var baggrunden for, at Samkøb A/S måtte lukke allerede efter ét år?

10. Kooperationen i dag.

  • Gå til netsitet og gør ud fra temateksten rede for hvilke kooperative virksomheder der var tale om i den tidlige periode op til 1920. Opstil en liste over hvornår de forskellige virk-somheder blev oprettet.
  • Lav dernæst en oversigt over hvilke type virksomheder der findes i dag.
  • Hvad menes med snorens 3. streng? Gør ud fra temateksten endvidere rede for de tre mål der ifølge socialdemokratiets top forsøgtes opnået gennem oprettelsen af kooperative virksomhe-der.
  • Se filmen 'Snorens 3. streng' (min 45.20). Hvad handler sekvensen om? Hvordan virker sekvensen på dig, og hvad fortæller den om kooperationens udvikling de sidste 100 år?
  • Vurder med udgangspunkt i de overlevne kooperative virksomheder den 3. strengs succes.

 

Forslag til bøger og andre materialer

Forslagene til litteratur er tænkt som inspiration for de lærere og skolebibliotekarer, der vælger at gå i gang med 'Plads til os alle' eller dele deraf. 'Plads til os alle' rummer i sig selv en mængde stof, men hvis man vælger en mere projektorienteret tilgang, vil det vise sig, at eleverne får en masse ideer og ser mange muligheder, som ikke umiddelbart er indeholdt i materialet.

Forslagene er tænkt som et supplement, men herudover vil der være mange andre muligheder for at komme endnu videre, hvis planlægningen tager højde for at undersøge yderligere billed- og tekstmuligheder, kontakt til organisationerne, lokalarkiver, museer osv. Der er ikke medtaget forslag til skønlitteratur og spillefilm.


Historie:

 

  • Arbejdets mænd og kvinder. Arbejdererindringer i Århus, AOF´s Forlag 1983
  • Danmark i 1930´erne. En historisk mosaik, Richard Andersen, Gyldendal 1968
  • Vi lærte at arbejde. Arbejdererindringer, Forlaget SOC 1981
  • Danmarks Historie, bind 12-15, Gyldendal og Politiken 1990
  • En Danmarkskrønike 1945-1972, 3 bind Poul Hammerich
  • Den ny Danmarkshistorie 1880-1960, Søren Mørch, Gyldendal 1987
  • Den sidste Danmarkshistorie. 57 fortællinger af fædrelandets historie, Søren Mørch 1996
  • Arbejdsmandens historie gennem 100 år, bind 1-5, 1987 SID
  • Det arbejdende folks kulturhistorie, Fremad, SID

 

Andre materialer

 

  • CD-ROM: "Hvem byggede Danmark?" LO og Munksgård 1998 lille omtale
  • Film: "Gamle Danmark" 1- 10 Poul Hammerichs Danmarkskrønike (DR og DIF)
  • Film:"100 års barndom" 1- 9 fortalt af Johannes Møllehave (DR og DFI)
  • Film: "Snart dages det..." 8 videoer + bog, 1987 DR


Samfundsfag:

 

  • Dansk Socialhistorie: Bind 5-7, Gyldendal 1980
  • Samfundsstudier 1-3, Ebbe Foged, m.fl.,Gyldendal 1996
  • Valget mellem varerne - den politiske forbruger, Regner Hansen ,Alinea 1999
  • På opdagelse i samfundet, Benny Jacobsen, Columbus 1995
  • Ind i tiden, bind 1-2, Henning Hjorth Jensen , Borgen 1999.
  • VelfærdsDanmark, Lars Erik Skovgaard, Alinea 1996

Links:

  • Folketinget
  • Københavns Bymuseum

Udflugter:

  • Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K,
  • Københavns Bymuseum, Absalonsgade 3, 1507 København V, museet arrangerer også byvandringer


 

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies