Dansk aktivisme og opinion

Finland 1918. Et land fjernt fra Danmark med en flertalsbefolkning, der taler et uforståeligt sprog. Samtidig raser Første Verdenskrig lige syd for grænsen. Hvordan i alverden kunne en borgerkrig i Finland tiltrække sig den danske presse og opinions opmærksomhed?

Svarene er flere. Mange frygtede revolutionen ud fra opfattelsen, at “Bryder Bolsjevismen og Anarkiet den Mur, som vi vil rejse, da vil den blodrøde Flod flyde ud over de øvrige Lande”. Derfor fulgte man godt med i begivenhederne, som også kunne bruges til indenrigspolitiske formål.

Den brede fordømmelse af de revolutionære ændrede sig i takt med rapporterne om den hvide terrors karakter, og der blev rejst kritik i ”Social-Demokraten” af den hvide sides forvaltning af sejren. De borgerlige aviser omtalte derimod hverken terroren eller de efterfølgende rapporter om massedød i fangelejrene.

Borgerkrigen ledte også til aktiv deltagelse. I alt 7 danskere meldte sig på hvid side. Tilsvarende aktivisme ses ikke fra rød side, hvor den danske venstrefløj var splittet imellem dem, som støttede en reformlinje, og de revolutionære. Man var dog enige om at stå bag en indsamling, der skulle hjælpe ofrene for borgerkrigen.

Danske frivillige

I alt syv danskere meldte sig som aktive deltagere i den Finske Borgerkrig – alle på hvid side.
På fotoet ses fem af disse, som fulgtes på rejsen til Finland. Fra venstre Eiler Pontoppidan, Peter de Hemmer Gudme, Knud Clauson-Kaas, Iver de Hemmer Gudme (bror til Peter) og C. Borre Larsen. De to øvrige frivillige var flyveren Poul Pollner, og ritmester Jørgen H. Rantzau.
Rantzau, Pollner, og Clauson-Kaas havde alle militær rang. De øvrige havde rod i Akademisk Skyttekorps, en dansk milits for frivillige akademikere, oprettet efter nederlaget i 1864 og aktivt helt indtil uniformsforbuddet i 1937.
Pontoppidan tilsluttede sig 1938 det danske nazistparti og blev dræbt af modstandsfolk 1945. Begge Gudme-brødrene støttede modstandsbevægelsen som illegale skribenter og redaktører; Peter begik selvmord 1944 i Shell-huset, da han var blevet arresteret af tyskerne. Clauson-Kaas nåede siden berømmelse som flyverpioner og eventyrer.
Foto fra Knud Clauson-Kaas: Et Liv i Luften, Gyldendal, 1940 – gengivet med tilladelse af forlaget.

C. Borre Larsen

Den danske frivillige C. Borre Larsen (1895-1926) i uniform. Borre Larsen deltog i krigen på "hvid" side og blev siden præst.
De danske frivilliges baggrund for at melde sig er ikke entydig, men flere træk kan dog peges ud: begejstring for Finland og det skandinaviske fællesskab, modvilje mod Rusland, generel antikommunisme, og en god portion eventyrlyst. Flere af de frivillige deltog også i de følgende felttog mod russerne i Estland i 1919 og var aktive under den danske besættelse.
I erindringsbogen "I Kamp for Finland. Fire Maaneders Oplevelser og Indtryk", nedskrevet i 1918, beskriver C. Borre Larsen, hvordan han med fire andre danske frivillige rejste sammen til Finland d. 14. marts 1918. "Med spænding havde vi fulgt udviklingen deroppe. Gammel skandinavisme, blandet med lysten til at gå på eventyr, havde drevet os, og en trang til dog at være med at nedslå de ondsindede horder, der gennem måneder havde truet Finland og dermed hele Norden, og om hvis misgerninger man daglig hørte nyt, gjorde, at vi fattede en beslutning." …. "Vi gik alle som på skyer; terningerne var kastet: bag os var nu civilisationen, den ferniserede tilværelse, foran os lå Finland, hvor oplevelserne ventede, det møde som menneskeheden frygtede mest af alt, men som vi var gået til at egen vilje, mødet med døden, det øjeblik, da alt andet glemmes for den Triumf det er endda at kunne leve og turde leve." … "Vi var allerede lyslevende inde i Eventyret".
C. Borre Larsen døde tidligt af en tuberkulose, han havde pådraget sig i Finland.
© Det Kgl. Biblioteks billedarkiv

Frivillige

Der findes ikke fotos af de danske frivillige i aktion, men de indgik typisk i kompanier med andre frivillige - som her de svenske, der udgjorde majoriteten af de skandinaviske støtter til de hvide. 
Brigadens ledere var kaptajn Hjalmar Frisell, kaptajn Lars Valter Runeberg og major E. A. Winge.
Ukendt fotograf
© Krigsarkivet, Stockholm

Svenske frivillige

Svenske frivillige behandler sårede heste i Finland.
Frivillige fra nabolandene deltog i borgerkrigen både som krigere og frivillig arbejdskraft. Den hvide side blev støttet af bl.a. den svenske "Finland-ambulance" (Finlandsambulansen), som behandlede sårede heste; og "Røde Stjerne" (Röda Stjärnan). Den sidste ændrede navn til "Blå stjerne" i 1940.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Stockholm

Det "første" fly i den finske luftstyrke

I marts 1918 fløj svenskeren Eric von Rosen, med piloten Nils Kindberg, sit Thulin type D-fly til Vaasa for at støtte de hvide styrker. Det var det første fly i den finske luftstyrke. De røde havde dog allerede anvendt russiske fly og piloter. På dette billede bliver vingerne på von Rosens fly dekoreret i hangaren i Umeå, Sverige før starten. Det finske luftvåben brugte det blå hagekors indtil 1945.
Foto: Peter Nestler
© Krigsmuseet, Stockholm

Køkkenvogn

En køkkenvogn tømmes ved svenskernes landgang på Ålandsøerne midt i april 1918.
Der var mange modstridende motiver til den nordiske aktivisme. En del svenskere håbede at kunne annektere Ålandsøerne med dens svensketalende befolkning under dække af krigen. I stedet anmodede det finske senat tyske tropper om at besætte Åland. Spørgsmålet om øgruppens suverænitet blev siden afgjort af Folkeforbundet til fordel for Finland.
Ukendt fotograf
© Krigsarkivet, Stockholm

Dansk ambulance 1

Den danske Finlandsambulances repræsentanter samlet i Mänttä. Ambulancen fungerede i byen marts-april 1918 under kampene om Tampere. I forreste række med mørkt tøj, hue og hænderne i siden ses dr. Ole Chievitz, ekspeditionens leder. Chievitz' sympati for Finland var livslang. Yderst tv. med stok dr. Hindsberg.
Ukendt fotograf
© Otava Publishing Company

Dansk ambulance 2

Fra lazarettet på Mänttä. Sårede hvide ligger under maleri af den svenske kunstner Bruno Liljefors. De to sygeplejersker er Charlotte la Cour, og oversygeplejerske fru Frida Køster, manden stående i midten er reservelæge Hindsberg. Fru Køster, der var finskfødt, sendte under opholdet regelmæssige artikler til Næstved Tidende.
Ambulancen behandlede også røde fanger, men det var i arbejderforeningens lokaler i byen.
Ukendt fotograf
© Otava Publishing Company

Dansk ambulance 3

Fra Enso Työväentalo (dvs. Arbejderföreningen hus i Enso). Overlæge Chievitz inspicerer
patienterne. I april 1918 var ambulancen flyttet fra Mänttä til Enso, hvor arbejderbevægelsen ligeledes måtte stille lokaler til rådighed. Her blev lazaretpladsen betydeligt udvidet med 150 sengepladser og finske sygeplejersker desuden tilknyttet
Ukendt fotograf
© Otava Publishing Company