På Arbejdermuseet & ABA kan du rejse tilbage til 1950'erne. Her er kold krig og kiksekage. Her er foredragsmaraton, 1950'er-satire, farsrand og svedig rock'n roll-fest.
Her er 1950'erne bag facaden – og det er ikke glitter og Hollywood. Det er 3 børn i den 2-værelses, rationeringer og faglige kampe på værkstedsgulvet.
Men det er også en ny ungdom, der med godt med pomade og strut i skørterne giver fanden i atomfrygt og blokdannelser.
I anledning af Golden Days-festivalen har vi sammensat et spændende og alsidigt program, som både er for dig, der vil lytte og lære, og dig der vil danse og sanse!
Se her i kalenderen, for foredrag, omvisninger, 1950er bal og udstilling.
EventList powered by schlu.net