Pressemeddelelse: Oplev sommerens festivaler på Arbejdermuseet

abm logo

Pressemeddelelse

Oplev sommerens festivaler på Arbejdermuseet

Årets Copenhagen Jazz Festival åbner med koncert og danseaften på Arbejdermuseet, når Leonardo Pedersens Jazzkapel fyrer op for Duke Ellington, Glen Miller og egne kompositioner.

Sidst i juli sætter Keld og Hilda arier på højkant i Festsalen under Copenhagen Opera Festival.

Swingmusik og danseaften - 3. juli 2015
Kridt danseskoene og find pallietkjolen frem, når Leonardo Pedersens Jazzkapel omdanner Arbejdermuseets Festsal til en swingende danseklub. Selvom orkestret har år på bagen, og hittede på de københavnske in-steder dengang morfar var ung, så swinger kapellet stadig for fulde huse på jazzscenen i Danmark og i udlandet.
Drivkraften bag det hele, Hans Leonardo Pedersen, er "still going særdeles strong", så det bliver en svedig swingaften du ikke vil gå glip af.

Copenhagen Hot Club vender gamle 78'er vinylplader før og efter koncerten. Swing med til Count Basie, Qunicy Jones og jazz af den gamle skole.

Køb billetter til Leonardo Pedersens Jazzkapel 3. juli kl. 21. på Billetlugen


Leonardo Pedersens Jazzkapel


Jazzmenu i Café & Ølhalle
Start danseaftenen med en lækker 3-retters jazzmenu fra 85,00 kr. i Københavns fredede kælderrestaurant Cafe & Ølhalle "1892" på Arbejdermuseet.
Bestil bord på tlf.: 33 33 00 18

Opera Bingo med Keld og Hilda - 29. juli 2015
Tag tilbage til operaens folkelige start, når værterne Keld og Hilda Heick byder på vidunderlige arier og traditionel bingo i Arbejdermuseets Festsal. Hyggen er i højsædet, kaffen er klar og posen rystet - men der er ingen halve grise eller and at vinde. Det rigtige tal udløser retten til at vælge en arie, der øjeblikkeligt opføres af aftenens solister Palle Knudsen og Ylva Kihlberg.


Operabingo


Koncert 29. juli, kl. 17:00 – inkl. kaffe og kiksekage
Koncert 29. juli, kl. 20:00 – inkl. et gals vin eller øl

Køb billetter hos Copenhagen Opera Festival

 - - -
Ikke længere interesseret?

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies