Kilder

Enkelte arkivalier er også tilgængelige som fuldtekstdokumenter:

Søg i arkiv- og bibliotekssamling

ABA: Arkiv- og Bibliotekssystem
Forside Artikler Artikler om samlingerne Nye arkivalier fra Arbejdernes Andels Boligforening
Nye arkivalier fra Arbejdernes Andels Boligforening Udskriv Email
Skrevet af Lars Hostrup Hansen   
Fredag, 17. februar 2012 13:25

AAB Peter Bangs VejArbejdernes Andels Boligforening (AAB) har for nyligt afleveret sit arkiv til Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA). Materialet er nu registreret og klar til forskningsbrug.
 
AAB blev stiftet den 12. marts 1912 med J. Chr. Jensen som formand og antog navnet Arbejdernes Boligforening. Hovedtanken bag foreningen var, at udvikle godt og billigt boligbyggeri fri for spekulation. Selve stiftelsen og opstarten af det ambitiøse projekt er fyldigt beskrevet i de indleverede arkivalier:

- Referaterne, eller forhandlingsprotokoller som de hed dengang, fra repræsentantskabsmøderne er spændende læsning. Her belyses stiftelsen og de udfordringer AAB stod overfor. Faktisk går referaterne helt tilbage til de indledende drøftelser i 1911, og der gemmer sig mange guldkorn her, fremhæver arkivar på ABA, Lars Hostrup Hansen, som står bag registreringen af materialet.
  
Arkivalierne byder på meget andet spændende indhold. Der kan f.eks. læses referater fra Forretningsudvalgsmøder, der kan stiftes bekendtskab med gamle medlemsprotokoller, beretninger og regnskaber samt valglister for valgte medlemmer til repræsentantskab og kontroludvalg.

Foreningens første opførte ejendom fik betegnelsen nr. 1. Derefter sker en løbende udvidelse af afdelinger og AAB's forholdsvis hurtige fremgang belyses også af arkivmaterialet, hvor der f.eks. er materiale, der fortæller historier om overenskomster mellem AAB og ligesindede boligforeninger som eksempelvis, Smedenes Andels Boligforening, der går med ind i AAB i 1956.
 
Skulle man have en særlig interesse i boligforhold i starten af 20. århundrede kan der ligeledes opspores interessant materiale i arkivet.
- De brugere, der skulle have en særlig interessere i de boligforhold arbejderne levede under i 1920erne, kan med interesse kigge i de korrespondancer, som fandt sted mellem nogle afdelinger og hovedkontoret, hvor det afsløres, at der eksempelvis var lejligheder, der var angrebet af borebiller og orme og at skadedyrene bedst bekæmpedes via gasning. Sådan kan der findes mange finurlige ting i arkivet, fastslår Lars Hostrup Hansen.
 
Alt i alt er muligheden for udforskning i arbejderbevægelsens boligpolitiske historie kommet et skridt nærmere med registreringen af AAB's arkiver. Nu venter historien om arbejdernes kamp for ordentlige boligforhold bare på at blive fortalt og formidlet yderligere. ABA ser frem til at betjene interesserede.
 
Der kan søges om almindelig adgang til arkivet via ABA's hjemmeside.

Arkivet består af 66 kasser og kan ses på her

Senest opdateret: Torsdag, 16. Juli 2015 14:17
 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies