Arbejderkooperationen er nu for første gang blevet gjort til genstand for en samlet historisk behandling. Kooperationen er arbejderbevægelsens "tredje streng". Men til forskel fra de to andre strenge - den faglige og den politiske – har dens historie og samfundsmæssige betydning ikke i synderligt omfang fristet historikerne.

Bogen beskriver de internationale idéer, der lå til grund for at etablere kooperative produktions- og forbrugsforeninger i Danmark. Den behandler i 10 kapitler det brede spektrum af kooperative initiativer, diskussionerne inden for og uden for bevægelsen og de forandringer, kooperationen har gennemgået fra den spæde start i 1850erne og frem til i dag.

Historien om arbejderkooperationen handler om arbejdet for at forbedre levevilkårene ved at skabe virksomheder, hvor drivkraften ikke er mest mulig profit, men lave priser og bedre kvalitet på daglige fornødenheder, bedre arbejdsforhold, sundere boliger til rimelige priser og mere service for pengene.
Arbejderne stod bag oprettelsen af brugsforeninger i hovedstaden, der kom til at revolutionere detailhandelen ved at indrette de første selvbetjeningsbutikker og supermarkeder i Danmark. Boligkooperationen satte for alvor skub i opførelsen af almennyttigt boligbyggeri, og fællesbagerierne rundt om i landet bød de private bagermestrer konkurrence til fordel for lavere priser på brød. Bryggeriet Stjernen udfordrede ølgiganterne, og kooperationen kom til at omfatte mejeri, bank og forsikringsselskab.

Kooperationens succeshistorier er ikke blevet fortalt, mens nedture er blevet husket, og der florerer en række fordomme, som sjældent har haft hold i virkeligheden. Selvfølgelig var der kooperative virksomheder, der bukkede under for den hårde konkurrence, der navnlig blev mærkbar fra 1960ernes højkonjunktur. Men der er også hele tiden kommet nye til, og ikke mindst er der mange virksomheder, der fortsat er livskraftige.

Kooperationen har fra starten delt vandene i arbejderbevægelsen. Dilemmaet mellem på den ene side at opfylde kooperationens ideelle formål og byde det private erhvervsliv konkurrence og på den anden side virke på almindelige kapitalistiske markedsvilkår rejste tvivl i bevægelsen. En af bogens pointer er, at arbejderbevægelsen aldrig kom til enighed om hvad man ville med kooperationen, hvilken opgave den skulle have, og hvilke interesser den skulle tjene.

Den største udfordring for kooperationen var ikke 1990ernes sager om økonomisk misbrug og umoralsk optræden i Lejerbo eller Arbejdernes Ligkiste Magasiner. Det var ændringer i det finansielle investeringsgrundlag, der gennem hundrede år havde eksisteret i kooperationen. Kooperative dyder som parikurs og fast forrentning måtte i 1980erne vige til fordel for fondes og pensionskassers krav om fuldt udbytte af deres investeringer og større mulighed for indflydelse i ledelserne. Bortfald af det traditionelle kooperative særpræg på det finansielle område samt ønsket om igen at opnå et langt bedre ry i offentligheden førte til en reorganisering af den kooperative hovedorganisation, Det kooperative Fællesforbund, i 2004.

Kooperationen har en god historie præget - som alle andres - af både gode og mindre gode resultater. Der er tale om et stykke arbejderhistorie fuld af politisk uenighed og dramatiske debatter, men også af personer, der udviste stor offervilje og gjorde en forskel. Redaktør Bent Hansen udtrykte sin respekt for kooperationen og dens udøvere på følgende måde i 1972:
" Arme djævle, der som kooperative ledere både skal være missionærer for idéen og samtidig få deres virksomheder til at trives og gro her og nu."

Henning Grelle: Det kooperative alternativ. Arbejderkooperationen i Danmark 1852-2012. 304 s., gennemillustreret, kr. 248
Udgivet af Arbejdermuseet & ABA med støtte fra:
KOOPERATIONEN
3F's Medie- og Kulturfond
Augustinus Fonden
Eduard Walthers Legat
Eks-skolens Trykkeri ApS
Grafisk Almenvelgørende Fond
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond