|
 Bryggeriet Stjernen bliver grundlagt i 1902. Tanken er, at skal der drikkes øl, kan det lige så godt være brygget af arbejderne selv. Trods af modstand fra afholdsbevægelsen og de store bryggerier, bliver Stjernen det 3. største bryggeri i 1930'erne. Efter 2. Verdenskrig falder salget og i 1964 må Stjernen lukke.
Stjernen - arbejdernes eget bryggeri
I SLUTNINGEN af 1890'erne er især Arbejdernes Fællesbageri blevet en økonomisk succes. Bageriets bestyrelse overvejer flere gange at påbegynde ølproduktion på kooperativ basis, men ideerne må udskydes på grund af andre presserende opgaver. Eksempelvis bliver en sammenslutning af store slagtermestre I 1899 modgået med oprettelsen af Arbejdernes Kødforsyning. Men ideen om arbejdernes eget bryggeri vinder yderligere tilslutning efter den store lockout samme år.
DET ØKONOMISKE grundlag kan blandt andet tilvejebringes ved at tilføre De samvirkendes Fagforbunds kasse 50 øre ugentlig pr. medlem i årets bedste beskæftigelsesperiode. Imidlertid er det hidtil lykkedes Tuborg at spænde ben for alle tilløb til køb af grund og produktionsudstyr.
Forhandlingsarbejdet om et bryggeri fortsætter og i 1902 får Arbejdernes Fællesbageri et tilbud fra "Københavns Bryggerier" om forpagtning og forkøbsret til selskabets bryggeri og maltgøreri på Dr. Olgasvej på Frederiksberg.
PÅ ET repræsentantskabsmøde og ekstraordinær generalforsamling i Arbejdernes Fællesbageri den 9. februar enes forsamlingen om at optage lån i bageriets grunde for 100.000 kr. som startkapital. Den 10. marts indkalder A/S Bryggeriet Stjernen til stiftende generalforsamling. Næsten alle dele af fagbevægelsen støtter initiativet. Til formand vælges fagforeningsleder og politikeren, Sigvald Olsen, der trods sin modvilje mod de kooperative ideer nyder stor respekt i bevægelsen. Den 8. april påbegyndes den første brygning og den 4. juli kører den første Stjernevogn ud.
Arbejderbevægelsen og afholdsbevægelsen
SELVOM DER ved Stjernens start hersker store forventninger til salget af arbejdernes eget øl, sker det på et tidspunkt, hvor afholdsbevægelsen har et tag i dele af arbejderbefolkningen. Udbredt drikkeri forværrer levevilkårene der i forvejen er ringe på grund af lang arbejdstid, dårlig løn og dårlige boligforhold. Mange familier lider under drikkeriet.
Stjernens produktion fremstår derfor ved starten som et moralsk problem for arbejderbevægelsen, der ikke officielt tager stilling for eller imod spørgsmålet om afholdenhed, men betragter det som en privat sag.
STJERNENS MORALSKE grundlag har fra første produktion været at ingen opfordres til at drikke mere, men at arbejderne, når de vil have øl, lige så godt kan forlange Stjernens produkter.
Mange socialdemokrater som også er medlemmer af afholdsbevægelsen accepterer dette synspunkt.
I 1905 bringer Stjernen en ny undergæret afholdsøl "Mørk Skattefri" på markedet. Den får en god modtagelse blandt afholdsfolk. Selv den socialdemokratiske afholdsmand og folketingsmedlem Peter Sabroe udtaler sin anerkendelse: "Jeg føjer min stemme til så mange andres og siger: Skal der øl på bordet eller øl til tørmaden på værkstedet, så drik den bedste af de skattefri ølsorter - køb Stjernens og agiter overalt for, at der kun nydes skattefrit øl."
I TAKT MED hyppige stigninger i øl-beskatningen og lave konjunkturer med faldende forbrug svinder interessen for afholdsdiskussionen noget - blot for med jævne mellemrum at blusse op igen.
I 1930'erne er det den socialdemokratiske regerings hensigt at udnævne en ædruelighedskonsulent. Det fører til en debat i pressen om socialdemokratisk dobbeltmoral, men sagen får ingen konsekvenser for bryggerierne.
Borgerskabets hån mod Stjernen
ALLEREDE FØR Stjernens start søger magtfulde kræfter i borgerlige kredse - herunder De forenede Bryggerier - at lægge arbejderbryggeriet hindringer i vejen.
I Stjernens historie finder man en lang række af kontroverser der debatteres i den danske presse. Borgerlige politikere og industriledere giver jævnligt ondt af sig i forbindelse med Stjernens produktion.
Karikaturtegnerne får sig et yndet emne at bruge fantasien på. Dagbladet København trykker i 1909 en artikel af bladets redaktør Witzansky. Artiklen er skadelig for Stjernen, fordi den ubegrundet hævder at der føres forhandlinger om Carlsbergs overtagelse af arbejderbryggeriet.
WITZANSKY tager bryggeriformand Sigvald Olsens evige anstrengelser for at overtale arbejderne til at drikke deres eget øl til indtægt for at bryggeriet lever på lånt tid og fortsætter om Stjernen: "... Slet ledelse, et mangelfuldt produkt, ringe kapital hidførte katastrofen. Ingen af den kooperative bevægelses to formål: At skaffe penge i partikassen og at trykke varepriserne, nåedes. Bevægelsen har vitterlig gjort fiasko". Dagen efter dementerer Carlsbergs direktør Carl Jacobsen sagen med en erklæring om at denne meddelelse savner enhver grund.
STJERNEN ANLÆGGER erstatningssag mod Dagbladet København. Witzansky pålægges en bøde til statskassen på kun 100 kr. hvorimod erstatningskravet på 20.000 kr. for tilføjet skade afvises.
Helt frem til Stjernens ophør i 1964 bliver det en vane i Danmark at drage kvaliteten af bryggeriets produkter i tvivl, selvom det modsatte attesteres af uvildige fagfolk.
Folkeviddet døber Stjernens øl: Kontingent-bajer.
Stjernen og de store bryggerier
PRODUKTION AF arbejdernes eget øl er fra starten en indlysende god ide for alle i bevægelsen. Selvom den første produktion forløb planmæssigt går salget trægt. Årsagen skyldtes blandt andet tjeneres og restauratørers diskrimination mod Stjernens øl. Af Stjernens protokol fra repræsentantskabsmødet i 1903 fremgår det: "Da de har vist sig, at der fra andre bryggeriers side lægges stærkt pres på forhandlerne for at forhindre dem i at sælge vort øl, ønsker forretningsudvalget bemyndigelse til i sådanne tilfælde, at yde gode forbindelser en støtte ved kaution eller mindre lån".
Samme år bliver der indgået en vidtgående overenskomst mellem Carlsbergbryggerierne og De forende Bryggerier (Tuborg) om fælles øverste ledelse og overskudsdeling.
TIL TRODS FOR De store bryggeriers ikke altid fine forretningsmetoder vokser Stjernen sig til en solid 3. plads blandt de danske bryggerier. Stjernen går foran i kortere arbejdstid, højere lønninger, bedriftsråd, kultur- og idrætsaktiviteter.
Under den tyske besættelse lægger Stjernen lagerrum og kontorplads til en del illegal aktivitet som medførte adskillige Gestapo-anholdelser af medarbejdere. Tyskerne forlanger på trods af betegnelsen marxist-øl leverancer fra bryggeriet, men det lykkedes at holde disse på under 1%, resten leverer de store bryggerier.
EFTER KRIGEN har Stjernen en markedsandel på ca. 10 procent, men fra midten af 50erne falder salget støt til kun 2 procent i begyndelsen af 60erne. Det svigtende salg kombineret med arbejdernes modstand mod rationaliseringer fører til Stjernens endelige likvidation i 1964. Hverken HB, Hovedstadens Brugsforening eller de store Bryggerier ønsker at videreføre bryggeriet, som bliver opkøbt af Bryggeriforeningen og nedrevet.
|
Snorens 3. streng 
