Foredrag af historiker og tidligere seniorforsker hos ABA Henning Grelle
Hemmelige socialdemokratiske møder med international deltagelse blev i sidste århundrede afholdt i Arbejdernes Forenings– og Forsamlingsbygning. Socialdemokratiets stifter, Louis Pio, stod i spidsen for bygningskomiteen. Bygningen fra 1879 og til museets start 1983 har været rammen om arbejdernes liv – fagligt, politisk, kulturelt og privat – og fremstår i dag som Københavns smukkeste baghus.
Alt dette og meget mere skal vi høre om. Efter foredrag og debat vil der være besøg på loftudstillingen (tagetage). Festsalens tagetage er for første gang nogensinde blevet åbnet for publikum, og i det spændende rum vises nu den sanselige installation ”En bygning vi rejser, en fortælling om arbejderbevægelsens fødsel”. Den nyindrettede tagetage danner rammen om en lys- og lydfortælling om tiden fra
arbejderbevægelsens spæde begyndelse, hvor stikkeri og overgreb fra politiet var dagligdag, til Slaget på Fælleden i 1872 og frem til bygningen af forsamlingsbygningen i 1879.
Her kan du møde Louis Pio og hans indædte modstander politimester Crone, som med alle midler søgte at bekæmpe socialismens fremmarch. Du kan høre stikkeren, der hviskende beretter om sine observationer
i dansesalon Phønix, og du kan stå på Fælledens græs og fornemme de voldsomme kampe omkring dig.
Velkommen til en historisk dag i Arbejdermuseet.
EventList powered by schlu.net