• Decrease font size
  • Reset font size to default
  • Increase font size

Søg i Plads til os alle




Udvidet søg
Plads til os alle Snorens 3. streng 10. Kooperationen i dag
4.10: Kooperationen i dag Udskriv Email

4-10-1Kooperationen blev aldrig det man i sin tid drømte om: Snorens 3. streng - en ligeværdig partner med fagbevægelse og parti. Den er forblevet en lillebror. Men trods alt er Kooperationen i dag en overskudsforretning med 890 virksomheder, der beskæftiger ca. 15.000 mennesker

 

 


Hvor stor er kooperationen?

I SLUTNINGEN AF 1990´ERNE er der omtrent 890 kooperative virksomheder i Danmark. Der er godt 15.600 ansatte med en samlet omsætning på ca. 24,2 milliarder kr. Siden 1920´erne har kooperationen været hverdag for tusinder af mennesker. DKF anslår selv, at 1,2 millioner mennesker i dag bor kooperativt. Og 15.600 mennesker hver dag drager på arbejde i kooperative virksomheder.

IFØLGE DKF ER kooperationen for ca. 20 procent af befolkningen: "Et konkret og hverdagsnært udtryk for arbejderbevægelsens politik. De mange mennesker, der bor i kooperative boliger ved, at uden boligkooperationen ville det være langt dyrere at bo til leje, og de ved, at i deres ejendom bliver der sat mange flere penge af til løbende vedligeholdelse end i private udlejningsejendomme." Men kooperationen bliver aldrig det klare alternativ til det kapitalistiske erhvervsliv, der oprindeligt er meningen. Den gamle tanke om at omforme hele samfundet til et kooperativt samfund er også forsvundet. Derfor har kooperationen et forklaringsproblem overfor resten af arbejderbevægelsen.
DER ER I dag ingen, der er i tvivl om, at kooperationen i dag er hverdag for tusinder af mennesker. Men arbejderbevægelsens øvrige organisationer sætter alligevel ofte spørgsmålstegn ved, hvad arbejderbevægelsen skal med de kooperative virksomheder: Hvad skal vi egentlig med kooperationen? Hvad nytte har kooperationen i dag? DkF er ikke i tvivl: "Vores svar vil være, at de kooperative virksomheder gør arbejderbevægelsens politik konkret. I kooperationen bliver politikken synlig og nærværende." Måske befinder kooperationen sig i dag ved en skillevej.

Kooperativt byggeri i Avedøre. Byggeriet er fra 1970'erne, men er blevet renoveret i midten af 1990'erne.

Hvilke erhverv dækker kooperationen?

KOOPERATIONEN BLIVER aldrig helt det Borgbjerg i sin tid ønsker: Snorens tredje streng - en ligeværdig partner med fagbevægelse og parti. Det forbliver en lillebror. Men trods alt er Kooperationen i dag en overskudsforretning med 890 virksomheder, der beskæftiger 15.000 mennesker. Blandt de største er Arbejdernes Landsbank, med over 1.000 medarbejdere og forsikringsselskabet ALKA, med over 400 ansatte.

DE CA. 890 kooperative virksomheder i Danmark fordeler sig på en række forskellige erhverv. Lige fra Arbejdernes Ligkistemagasin til Kelsens småkager.
Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning (BKL) er en af de større grene af kooperationen i dag. Fra midten af 1990´erne har der været omkring 3.500 beskæftigede i BKL´s virksomheder. BKL´s formål er: "At fastholde og udvikle en effektiv og konkurrencedygtig byggekooperation til gavn for forbrugerne på bolig- og byggeområdet..." Boligselskabernes Landsforening (BL) er også en kooperativ succes i dag. BL´s formål er at samle almennyttige boligselskaber og andelsboligforeninger til fælles arbejde for disses og deres beboers interesser. Samt øve indflydelse på "boligsagens" udvikling.
SÅVEL NÅR DET HANDLER om økonomi, teknik og sociale sider. 97 procent af alle almene boligorganisationer, der omfatter mere end 98 procent af alle de almene boliger boliger, er medlemmer af BL. Bolind, der har eksisteret siden 1947, eksisterer også stadig. Medlemmerne har mulighed for at køben varer billigere ind i store partier og derved opnå større rabatter. I 1997 har Bolind en omsætning på 207 millioner kr.

Omslaget fra bogen FolkeBolig BoligFolk - Politik og praksis i boligbevægelsens historie. Bogen er udgivet af Boligselskabernes Landsforening

ALKA

ARBEJDERBEVÆGELSENS FØRSTE forsikringsselskab stiftes i 1903 under navnet Arbejdernes Livsforsikringsselskab og den første forsikring bliver tegnet den 7. december 1903. Den første formand er folketingsmand P. Knudsen, der er en af pionererne i arbejderbevægelsen, der har interesseret sig for arbejderforsikring under alle former. Ved hans død i 1910 bliver Stauning formand og virker i denne stilling indtil 1924, hvor han bliver statsminister. Men Arbejdernes Livsforsikring ikke er et 100 pct. selvstændigt selskab, det indgår i samarbejde med Statsanstalten for Livsforsikring, og da det kun omfatter livsforsikringer, rejses der i arbejderbevægelsen krav om, at lave yderligere et forsikringsselskab.

ET FULDT SELVSTÆNDIGT, dvs. arbejderkontrolleret, og fuldt omfattende, dvs. ikke kun livsforsikringer men også fx brand- og tyveriforsikringer, selskab. På den baggrund opstår i 1929 Dansk kooperativ Assurance A/S. Men snart opstår tanken i arbejderbevægelsen om at slå de to forsikringsselskaber sammen til eet foretagende. I 1944 slår Arbejdernes Livsforsikring og Dansk kooperativ Assurance sig sammen og kalder det nye forsikringsselskab for ALKA Forsikring A/S.
ALKA ER ET AKTIESELSKAB, hvor aktionærerne er diverse fagorganisationer og kooperative virksomheder. ALKA lever op til hensigten og er fra starten af en succes. Det er fuldt kontrolleret af arbejderbevægelsen og det tegner alle former for individuel forsikring - familie-, brand-, tyveri-, ansvars-, ulykkes-, auto- og andre kendte skadesforsikringer samt livsforsikringer. Ligesom det heller ikke har problemer med at få kunder i folden.

ALKA-medarbejder

Arbejdernes Landsbank

3. JUNI 1919 ÅBNER Arbejdernes Landsbank på Frederiksberggade i København. Det er ledelsen af den københavnske Fællesorganisations Brændselsforening, der har taget initiativet til oprettelse af banken.: "Den 3. juni åbnedes der i København en ny bank, som man bør vise lidt mere interesse end banker i al almindelighed. Det var de danske arbejderes egen bank - Landsbanken - den første af sin slags i Danmark, ja overhovedet i hele verden, " skriver det populære ugeblad Hver 8. Dag den 1. august 1919.

MEN IKKE ALLE ER LIGE begejstret for den nye bank. Børs-Referenten, et borgerligt blad for børsfolk, skriver allerede i januar 1919: "Det er på høje tid, at kampen optages imod den socialdemokratiske banks start." Fra bankens begyndelse går det godt. Men bankens største aktionær, og egentlige årsag til dens oprettelse, volder tidligt problemer. I 1925 konstaterer banken i sit årsregnskab: "Fra at være bankens hovedaktionær og største kunde, er Brændselsforretningen blevet banken en klods om benet." Brændselsforretningen og den 30 år senere afvikling af det kooperationsejede Samkøb, bliver de største tabsaffærer Arbejdernes Landsbank løber ind i siden sin begyndelse.
SAMKØB-AFFÆREN, der foregår i årene 1958-60, bliver en traumatisk oplevelse for banken. Banken er storaktionær i Samkøb, da virksomheden kommer i alvorlige likviditetsproblemer. Landsbanken afskriver en halv million kr. i 1958 samtidigt med, at yderligere 200.000 kr. bliver afskrevet af Samkøbs gæld til banken. Landsbanken, der er Samkøbs kreditor vurderer, at det vil være uforsvarligt at videreføre Samkøb og beslutter derfor at afvikle det. Sagen tager hårdt på Landsbankens direktør, Fr. Kier, der træder fra som direktør i 1959 og dør kort efter.

Arbejdernes Landsbanks hovedsæde i København

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies