Hartvig Frisch bliver født den 17. januar 1893 i Frederiksborg. Frisch-familien er en akademikerfamilie med indianerblod i årene. I sine studieår på Københavns universitet stifter han tidligt bekendtskab med socialismen. Han melder sig ind i Studentersamfundet og i Socialdemokratiet i 1911. Historikeren Gustav Bang er en stor marxistisk inspirator for den kreds af unge akademikere Hartvig Frisch bevæger sig i. Hartvig Frisch bliver i 1917 - som kun 20-årig - cand. mag i latin og græsk. Han begynder at undervise som gymnasielærer først på Århus Katedralskole og derefter på Metropolitanskolen. Her får han som elev den senere kendte maler og forfatter Hans Scherfig. Hartvig Frisch indgår som nøgleperson i Hans Scherfigs roman "Det forsømte Forår", hvori han er den eneste lærer, der bliver sympatisk beskrevet: "Han siger De til gymnasiasterne. Og han slår ikke disciplene i ansigtet. Han er et under og en sensation."

Den politisk komet bliver forfatter
I 1920 tager han på studierejse i Italien, hvor han oplever den voksende fascisme. Noget der får stor betydning for hans bog "Pest over Europa", der udkommer i 1933. Heri tager han kraftigt afstand fra totalitære regimer og ideologier som fascisme, nazisme og kommunisme. I "Pest over Europa" er det, at han formulerer den berømte sætning om kultur: "Kultur er vaner." 33 år gammel bliver han i 1926 valgt til Folketinget for Socialdemokratiet, ni år efter i 1935 er han gruppeformand og politisk ordfører for den socialdemokratiske folketingsgruppe. I 1928 udgiver han "Europas Kulturhistorie", der er et succesrigt værk, der udkommer i mange oplag
På grund af bogen "Pest over Europa" kan Hartvig Frisch under besættelsen ikke virke i et politisk hverv. Derfor tager han sit videnskabelige arbejde op. Allerede i 1941 afleverer han sin disputats om athenernes statsforfatning, og han bliver samme år professor ved Københavns universitet.

Modstandsbevægelsen er terrorister

I 1941 tager Frode Jacobsen kontakt med ham for at danne en modstandsorganisation. Frisch afviser ham. På det punkt er han helt på linje med Socialdemokratiets officielle politik, der fordømmer sabotage: "Terrorisme, der nu drives herhjemme under Navn af Sabotage. De Herrer fra det selvbestaltede "Frihedsraad" burde læse "Gøngehøvdingen," der er en første Klasses dansk Sabotage-Roman" siger han i 1943. Under hele besættelsen - og årene derefter - kan Hartvig Frisch ikke acceptere det illegale arbejde modstandsbevægelsen laver. Det kan undre i forhold til den stærkt antinazistiske holdning han lægger for dagen i "Pest over Europa." Tiden efter besættelsen og op til sin død i 1950 er for Frisch præget af hede debatter om hans holdning under besættelsen til de illegale sabotører. Han er ikke blevet glemt for sine udtalelser om modstandsbevægelsen. Men han vender alligevel tilbage til det politiske liv. To år efter besættelsens afslutning, i 1947, bliver han undervisningsminister i Hans Hedtofts regering. Det er i Hartvig Frisches ministerperiode Undervisningsministeriet får gennemført den moderne retskrivning med små bogstaver, bolle-å´et og afskaffelsen af d´et i kunde, skulde og vilde. Bolle-å eller ej - alt har en ende. Lørdag den 11. februar 1950 - lidt før klokken syv om morgenen - dør Hartvig Frisch af kræft - kun 57 år gammel.