Arbejdermuseet Priser og adresse

Åbningstider og priser

Åbent alle ugens dage:
kl. 10-16

Telefonliste

Støt aktiviteter for børn og unge

støt-museet

Besøg Arkiv & Bibliotek

ABA flytter

Forside
Julen i 1950ernes Danmark Udskriv Email

På mange måder lignede julen i 1950erne det vi kender i dag: Man spiste julemad, havde juletræ med pynt og man fik julegaver, og i slutningen af 1950erne var der igen masser af varer i butikkerne. Det var ikke længere umuligt at få fat i sydfrugter som appelsiner, mandler og bananer.

Alligevel er der noget særligt ved julen i 1950erne. Det var nemlig her danskerne vendte blikket bort fra de tyske traditioner og mod de svenske.


thumb_Jul_i_A_C_Hansen_Trikotagethumb_Familien_Hansens_brnevrelse_med_kalenderthumb_elvis_i_1950erne



Nye juletraditioner

Mange gamle danske juletraditioner stammer fra Tyskland, fx juletræet. Under 2. Verdenskrig blev de tyske juleskikke et problem for danskerne. Man vendte sig i stedet mod Sverige og den svenske jul, og der kom flere nye juletraditioner til, som stadig trives i Danmark

  • Luciaoptog
    I 1944 blev det første danske Luciaoptog afholdt efter svensk forbillede og foreningen 'Norden' arbejdede for at udbrede traditionen i Danmark.
  • Halmjulepynt og halmbukke
    Begge stammer også fra Sverige. De blev solgt i butikkerne, og ugeblade og bøger bragte opskrifter på julepynt lavet med halm.
  • Adventskransen
    Adventskransen blev almindelig udbredt i de fleste danske hjem i disse år. Man brugte de karakteristiske nationale farver: Røde bånd og hvide lys.
  • Kravlenisser
    De første kravlenisser blev tegnet af Frederik Bramming i 1947, og de frække kravlenisser til at sætte på billeder og reoler blev meget populære i løbet af 1950'erne. Brammings kravlenisser ligner babyer, de har sparkedragt på og har hverken hår eller tænder.
  • Julekalenderen
    Julekalenderen med låger til at åbne i papir i tre dimensioner, som man selv skulle samle har man kendt i Danmark siden 1940'erne. Der var fx nissetog, nisseflyvemaskiner og i 1957, da russerne sendte den første sputnik op, kom der en nisseraket.

    Julekalenderen var ret dyr at købe og derfor blev den ikke smidt ud efter jul, men blev tværtimod genbrugt. Man samlede kalenderen igen og åbnede lågerne i den samme kalender år efter år. Det var sjovt at se om man kunne huske hvad der var bag lågerne. De færreste børn havde deres egen kalender; man skiftedes til at åbne låger med sine søskende.

Brammings nissefigurer fra Arbejdermuseets butikjuledug i hessian og filtJul i radioforretningen på Arbejdermuseet



Julen varer længe – koster mange penge

Julen har altid været en dyr tid. Der skal bruges ekstra mange penge ved juletid på god og rigelig mad, på gaver, på pynt og juletræ og måske også nyt tøj.

Bløde og kreative pakker

Var pengene små – og det var de mange steder i 50'erne - måtte husmoderen være praktisk og opfindsom. 'Bløde pakker', dvs. praktiske, hjemmestrikkede uldne sokker og vanter syntes børnene ikke om. De ville hellere have hårde pakker, altså legetøj. Mange børn fik kun én julegave.

En pige har fortalt om sin julegave: I løbet af december forsvandt hendes dukke og dukkeseng på mystisk vis. Juleaften fik hun sin gamle dukkeseng igen, nymalet og med nyt sengebetræk og dukken havde fået en fin, ny kjole!

Sparekonfekt med havregryn

Under 2. verdenskrig og i årene efter var der rationering og mangel på næsten alt – kaffe, sukker, smør, tøj, brændsel og meget mere, så der var man nødt til at være meget opfindsom omkring juletid. Fx lavede man  'marcipankonfekt' af mosede kartofler, flormelis og kunstig mandelessens.

"Hvor er de dyre alle de rare ting, man gerne ville bruge til at lave konfekt af, men konfekt skal der til, og så er der ikke andet at gøre en at lade opfindsomheden blomstre, og det er da også endt med at vi hvert år har fået noget i retning af julekonfekt.

Der er det gode ved det, at ungerne er nogenlunde ligeglade med de 'ædlere dele', og mens vi andre drømmer om rå marcipan og fin overtrækschokolade, har de en lykkelig eftermiddag i selskab med havregryn og sukker og mandelessens og frugtfarve, hvilket unægtelig billiggør 'det hjemmelavede'"

Ingeborg Trier: Ind under jul, 1956.

Opskrift på sparekonfekt med havregryn

250 gram margarine
350 gram havregryn
100 gram kakao
8 spsk kaffe
4 tsk mandelessens
400 g sukker

Den blødgjorte margarine æltes med de øvrige ingredienser. Dejen trilles til små kugler, der trilles i perlesukker, farvet krymmel eller kokosmel.

Tilbage til forsiden
 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies